77
hvor Forsamlingerne holdes, de Kister og Skabe staa, hvorudi saavel Hypothekerne som Hoved
kassen med Bankosedlerne bevares, begge Dele til Beløb af circa 14 Millioner«.
Yderligere anføres, hvorledes Stemplingen af alle de nye Pengesedler og Aftælningen af
Skillemønterne ofte maatte foretages sammesteds ved Lys til langt ud paa Natten.
Man udarbejdede derpaa Overslag og Planer gaaende ud paa at udvide Lokalerne og at
sikre disse mod Brandfare og Indbrud ved Forstærkning af samtlige Ydermure og ved Opførelsen
af en solid Brandmur, der kunde adskille Bankens Lokaler fra den øvrige Del af Børsbygningen.
Tanken herom blev dog opgivet — Hensynet til, at Bodernes Antal derved vilde indskrænkes,
ses ogsaa at have spillet en Rolle —, og man kom endelig til Erkendelse af, at det eneste
pTHRTKBONf.VII. .YfXCN. .m'(».Mi'CCUXIV.y
&
i g
9
9
u m i n m u i
B » M I B i
_
;
fe______
Harsdorffs U dkast (1779) til Bankbygningen syd for Børsen.
rationelle var, at Banken erholdt sin egen Bygning. Ligesaa nødvendigt ansaa man det paa den
anden Side for at være, at den nye Bankbygning kom til at ligge i Børsens umiddelbare Nærhed.
Det maa jo erindres, at Courantbanken var Hovedstadens eneste Bank, og at hele den store
Pengeomsætning — Valuta-, Veksel- og Aktieomsætningen — foregik paa Børsen: Bank og Børs
var saaledes uadskillelige.
Det synes ikke, at man har prøvet Muligheden af at lægge Banken over paa den anden
Side Christiansgade, hvor nu Privatbanken har sin store Bygning. Derimod overvejede man at
inddrage Slotsholmsvagten til Bankens Brug, men i Skrivelse af 6. April 1779 maatte Harsdorff
meddele, at den ikke var tjenlig hertil. Striden kom herefter til at staa om, hvorvidt den skulde
anbringes nord for Børsen — i »Hukken« overfor Holmens Kirke —, eller syd for Børsen — mel
lem denne og Kancellibygningerne foran den derværende Slotholmsvagt.
Forgæves advarede General Huth mod det sidstnævnte Sted; han anførte, hvor uheldigt
den paatænkte Bygning vilde komme til at ligge for Færdslen, og spaaede, hvorledes den stærke
Trafik til Christianshavn vilde gøre Slotsholmsgade til en Hovedgade og nødvendiggøre Anlæget
af en ny Bro.
Man valgte alligevel Pladsen foran Slotsholmsvagten, vel nok fordi man dér lettere kunde
skabe en Passage fra Banken over til Børsen. En Disput med Magistraten, der hævdede, at
Pladsen tilhørte Kommunen og derfor forlangte Betaling for denne, blev bilagt ved at Kommunen