82 / 183
KAP I TE L IV
EN 24. September 1790 holdt Kronprins Frederik og hans Gemalinde Marie deres Indtog
Ogsaa Børsen ydede sin Tribut til den almindelige Hyldest ved den af Architekt Meyn
komponerede udfor Rampen anbragte »Dekoration og Illumination«, der i Chr. Mallings Be
skrivelse over Højtidelighederne gøres til Genstand for en nærmere Omtale:
»Dekorationen udfor Børsen, hvis Facade var 42 Al. bred og 22 Al. høj, formerte en paa
en stor Sokkel med Balustrader paa hver Side oprejst stor Piedestal med en Hvælving i Midten,
hvori var anbragt en Gruppe, forestillende Kjærlighed til Fædrelandet, som Hymen forener med
Dyden, og Amor hvilende i Hymens Skød. Paa hver Side af Hvælvingen var placeret Genier,
som bekransede det danske og liessiske Vaaben. I Frisen var følgende Indskrift anbragt: Pro
Friderico et Maria vota publica. Paa
forskellig kulørt Marmor. Paa Alteret
en over Gesimsen anbragt stor huul
saaes under Indtoget en Røg op-
Ivehle med 3 Trin var placeret paa
stige og om Aftenen en brændende
Hjørnerne tvende bronzerede Ørne
Flamme. Den i Hvælvingen pla-
med Festons, og paa de anførte 3
cerc(le Gruppe blev om Aftenen ved
Trin var oprejst et rundt Aller, hvor-
skjulte Lamper oplyst og Resten ved
omkring saas dansende Nymfer. Hele
Flambeaux.«
Dekorationen forestilledes opført af
Det var saaledes ikke Revolu
tionens Aand, der herskede i Kongens København mod Aarhundredets Slutning; og ej heller kan det
betragtes som et Udslag af revolutionære Tendenser, naar de københavnske Grosserere i 1791 anbragle
den frygiske Hue i deres nystiftede Forenings Segl, eller naar Marseillaisen 1793 blev sunget med
Begejstring i Grosserernes Formand, Agent Zinns’ Hus i et Selskab for de franske Kommissairer.
Som det oftere er sagt, var i Virkeligheden, da den franske Revolution udbrød, Re
volutionen herhjemme allerede fuldbyrdet af den unge Kronprins Frederik og hans udmærkede
Raadgivere, der i Forstaaelse af Tidernes friere Rørelser i rette Tid greb ind og gennemførte store
og betydningsfulde Reformer. Samtidig med at Borgeren interesseret fulgte Udlandets Friheds
bevægelser, hyldede han Kongetroskaben som den gode Borgers første Pligt; og rent ud rørende
var hans Hengivenhed for den unge Regent og den forgudede Andreas Peter Bernstorff.
Men meget havde den københavnske Grosserer ogsaa at takke Regeringen for.
Kommerceforordningen af 1742 havde ganske vist givet Groshandelen fri for alle og enhver
men kun indenfor de Grænser, som Regeringen iøvrigt havde sat for Handelsomsætningen. Og
mange var de Indskrænkninger, som denne ifølge de merkantilistiske Principer var underkastet.
Nævnes skal her blot Forbudet mod Indførslen af Korn fra Udlandet til Danmark og det sønden-
i København. Hele Byen var paa Benene og Staden udsmykket paa det prægtigste.