85 / 183
85
var saa godt ordnet, at der, da Krisen var overstaaet og Indfrielsestiden den 1. Oktober 1800 var
indtruffet, ikke var lidt noget Tab, men endog indvundet et Overskud af 10,619 D. G., der indgik
i »Societetets« Kasse, men hvoraf det dog straks bortskænkede 3000 D. C. til de Fattige og an
vendte et Beløb af 4680 Rdl. til en Hædersgave — et mægtigt Sølvservice — til Føreren af Fregat
skibet Freya Kaptajn Peter Greis Krabbe for hans Fortjenester ved Konvoj af danske Handelsskibe.
Fra Tid til anden uddelte Societetet Præmier til almennyttige Formaal, i 1792 saaledes til
Kaptajn Jansen for hans Afhandling om Posternes Befordring, i 1793 til Skipper Bødker for hans
Model til en Roerskrue. 1809 tegnede Societetet sig for en Præmie paa 2000 Rdl. til Belønning
for »hældig Opdagelse af Steenkul i Sjællands Stift«. Efter Slaget
paa Reden den 2. April 1801 indsamledes ved Subskription 11,190 Rdl.
Iil de Kvæstede og disses Efterladte.
Societetets Kasse administreredes iøvrigt med slor Økonomi:
Sekretæren H. Gæde oppebar i Løn 100 D. C., Budet 50 I). C.; Hus
lejen androg 150 D. C. Af særlige Anskaffelser fra denne Tid kan
kun nævnes Kvartudgaven af Schous Forordninger og det hos Signet
stikker Jacobsen bestilte Forenings-Segl, som endnu findes i Gros
serer-Societetets Komités Værge og benyttes af dette. 1801 forsvandt
den over Foreningens Forhandlinger fra 1790 førte Forhandlings
protokol, og den er aldrig senere fremkommet. Forgæves undskyldte
Sekretær Gæde sig med, at han havde udlaant den til et anset
Grosserer I. L. Zinn, f. 1734, d. 1802.
Handelshus, hvis ene Chef endog var een af de Ældste, og at han
havde gjort alt, hvad der stod i hans Magt for at opspørge Bogen. Forgæves gik den største
Del af Grossererne i Forbøn for ham. Det hjalp dog ikke noget; han blev i den Anledning af
skediget af Formandsskabet og Fuldmægtig Lund valgtes til hans Efterfølger. 1807 efterfulgtes
Lund af Sekretær Kofoed.
Det skal her bemærkes, at med Undtagelse af nævnte Protokol (fra 1790—1801) findes i
Børsens Arkiv samtlige de af Formandsskabet og senere af Komiteen førte Forhandlingsprotokoller
og Copibøger fra 1742 til Dato tilligemed indgaaede Breve af Betydning.
Nævnes skal ogsaa Societetets Virksomhed med Hensyn til Noteringen af Vekselkurserne.
Medens Hamborgs Børs forlængst havde organiseret sin officielle Kursnotering, havde man i
København ingen anden officiel Kursangivelse end den, som var paalagt Børskommissæren at
indgive til Politikammeret samtidig med de trykte Vare-Priskuranter hver Fredag Eftermiddag
eller, naar Posten ej saa betimeligt fremkom, næste Lørdag. Denne Kursangivelse blev tilmed for
sømt; saaledes ses Reskr. af 2. Marts 1764 at have indskærpet den for den daværende Børs
kommissær Rasmus Lycke, der ganske havde negligeret den. Primitiv og aldeles utillredsstillende
som denne Ordning var, udgav Banken og de større Handelshuse deres egne Kurssedler saavel
over Vexel- som over Aktiekurserne til Vejledning for deres Kunder. Der var vel dengang ikke
saa mange Aktieselskaber som nu, men i de Aktier, der lorelaa omkring Aarene 1770—1784, saa
ledes i det asiatiske Co., det vestindiske Co., Østersø og Kanal Co., Brandassurance og Søassu
rance Compagnierne, var der en meget livlig Omsætning. Ogsaa dengang havde Børsen sine
Leveringsforretninger paa Tid, sin Baisse, sit Krav paa Friaktier, sine I erminsagenter. Da de
»in publico roulerende Kurssedler var af forskelligt Indhold« og ofte gav Anledning til Klager og
Processer, søgte Regeringen ved Reskript af 27. Februar 1787 at etablere en officiel Notering al
Vekselkurserne, en Notering, der sattes af et Udvalg af dertil vatgte Grosserere, hvoraf mindst 2
skiftevis skulde være til Stede paa Børsen de paagældende Dage, og overfor hvem Vekselmæglerne