89
værende Courantbank blev nu Statens store Laaneinstitut eller rettere sagt den Kværn, ved Hjælp
af hvilken Staten i større og større Omfang malede nye Courantsedler. Disses Kurs naaede 153
i Begyndelsen af 1807.
Idet Bankerne under disse Omstændigheder ikke var i Stand til at negotiere den regulære
Handel, greb Grosserer-Societetet i December 1806 for anden Gang ind — jfr. Kancelli-Plakat af
12. December 1806 — ved Udstedelsen af Komitesedler til samlet Beløb af 1,300,000 Bdl., og atter
Parti af Slotspladsen m cd Børsen og N ationalbanken. Efter Tegning af Eckersberg i K obberstiksam lingen.
denne Gang skulde det lykkes Societetet at gennemføre denne for Handelsstanden betydnings
fulde Laanesag. Ved den endelige Opgørelse i 1810 viste det sig saaledes, at den kun havde
medført et Underskud af c. 6000 Rdl., uanset de i Mellemtiden indtraadte store Katastrofer.
Den 16. August 1807 havde den engelske Flaade landsat sine Tropper ved Vedbæk, og der
efter paafulgte de for Landet saa ulykkelige Begivenheder, der begyndte med Bombardementet af
København, Kapitulationen den 7. September og Flaadens Bortførelse, og som endte med Freden
i Kiel den 14. Januar 1814 og Tabet af Norge.
Men hvad var der ikke yderligere gaaet tabt?
I Januar Maaned 1813 cirkulerede der i Kongerigerne for 9672 Million Courantsedler, for
33V2 Million Skatkammerbeviser og for l i 3/* Million Assignationsbeviser. Courantsedlens Kurs,
der ved de af David Amsel Meyer for Regeringen ledede Finansoperationer endnu ultimo 1811
var holdt i 770, noteredes sidst i December 1812 i 1760 — mod pari 125
og var saaledes
sunket til 7
1
* af sin oprindelige, officielt fastsatte Værdi.
Da opgav Regeringen den fortvivlede Kamp om Kurser og Penge, og den store Lands- og
Statsbankerot fik sit Udtryk i Forordningen af 5. Januar 1813 om forandring i Pengevæsenet:
»Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rystet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet al
bringe Orden og Fasthed deri tilveje, ved at sætte det paa en fast og varig Grundvold.«
12