Previous Page  89 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 183 Next Page
Page Background

89

værende Courantbank blev nu Statens store Laaneinstitut eller rettere sagt den Kværn, ved Hjælp

af hvilken Staten i større og større Omfang malede nye Courantsedler. Disses Kurs naaede 153

i Begyndelsen af 1807.

Idet Bankerne under disse Omstændigheder ikke var i Stand til at negotiere den regulære

Handel, greb Grosserer-Societetet i December 1806 for anden Gang ind — jfr. Kancelli-Plakat af

12. December 1806 — ved Udstedelsen af Komitesedler til samlet Beløb af 1,300,000 Bdl., og atter

Parti af Slotspladsen m cd Børsen og N ationalbanken. Efter Tegning af Eckersberg i K obberstiksam lingen.

denne Gang skulde det lykkes Societetet at gennemføre denne for Handelsstanden betydnings­

fulde Laanesag. Ved den endelige Opgørelse i 1810 viste det sig saaledes, at den kun havde

medført et Underskud af c. 6000 Rdl., uanset de i Mellemtiden indtraadte store Katastrofer.

Den 16. August 1807 havde den engelske Flaade landsat sine Tropper ved Vedbæk, og der­

efter paafulgte de for Landet saa ulykkelige Begivenheder, der begyndte med Bombardementet af

København, Kapitulationen den 7. September og Flaadens Bortførelse, og som endte med Freden

i Kiel den 14. Januar 1814 og Tabet af Norge.

Men hvad var der ikke yderligere gaaet tabt?

I Januar Maaned 1813 cirkulerede der i Kongerigerne for 9672 Million Courantsedler, for

33V2 Million Skatkammerbeviser og for l i 3/* Million Assignationsbeviser. Courantsedlens Kurs,

der ved de af David Amsel Meyer for Regeringen ledede Finansoperationer endnu ultimo 1811

var holdt i 770, noteredes sidst i December 1812 i 1760 — mod pari 125

og var saaledes

sunket til 7

1

* af sin oprindelige, officielt fastsatte Værdi.

Da opgav Regeringen den fortvivlede Kamp om Kurser og Penge, og den store Lands- og

Statsbankerot fik sit Udtryk i Forordningen af 5. Januar 1813 om forandring i Pengevæsenet:

»Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rystet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet al

bringe Orden og Fasthed deri tilveje, ved at sætte det paa en fast og varig Grundvold.«

12