Previous Page  84 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 183 Next Page
Page Background

84

Samdrægtighedens Aand prægede dog Grosserernes indbyrdes Forhold. Det var jo den

gode Borgers, Oplysningens og Borgerdydens, Klubbernes og Foreningernes Tid, og i Marts 1790

stiftede en Del af Grossererne

Groshandlernes nøjere Forening

, »da intet nyttigt kan udrettes, med­

mindre vi af og til samles«.

Det bestemtes i Foreningens Vedtægter, at dens Medlemmer skulde møde hver 1ste Mandag

i Maaneden om Eftermiddagen Kl. 4—7; for Udeblivelse og for for sildigt Møde fastsattes Bøder

paa henholdsvis 2 og 1 Rdl. Desforuden var Medlemmerne pligtige til efter Lodtrækning at møde

4 ad Gangen i de ugentlige Forsamlinger. Medlemskontingentet sattes til 12 Rdl. aarlig. Der an­

sattes en Sekretær til at føre Protokollen og besørge Resolutionerne udførte; derhos skulde Sekre­

tæren hver Dag møde paa Børsen. Protokollen indrettedes paa Halvpapir, saaledes at vedkom­

mende Medlem kunde indføre paa den ene Side sine Forslag til Behandling i Samlingerne. For

at tage Beslutninger skulde der være mindst 5 Medlemmer til Stede foruden Formanden og de

Ældste; iøvrigt toges Bestemmelserne efter Stemmeflerhed af de Mødte. Da der ikke paa Børsen

fandtes passende Lokaler, blev saadanne lejede hos Bankkasserer Lacoppidan paa Købmagergade.

I Lovenes § 7 siges udtrykkelig: »Ihvorvel denne Forening er frivillig, saa taler dog Billighed for,

at Ingen bør tage Del i de Fordele, som deraf kan flyde, naar han ikke vil bidrage til de Om­

kostninger, som udfordres. Den altsaa, som ikke undertegner sig til det aarlige billige Indskud,

har ingen Ret til at møde i Forsamlingerne.«

Hermed har vi det ad Frivillighedens Vej skabte Grundlag for det senere af

Lovgiveren

konstituerede

Grosserer-Societet,

med hvilket Navn Foreningen forøvrigt snart betegnedes. 1790

indmeldte 39 Grosserere sig i Foreningen; Aar 1800 talte denne 53 af Byens 79 Grosserere. Til

første Formand valgtes I. L. Zinn, til Ældste I. Lauritzen og H. R. Saabye (Ryberg & Co.). Blandt

Foreningens Medlemmer turde her væra særlig Anledning til at mindes Niels Brock, der ved sit

Testamente af 19. Februar 1796 oprettede de to store Skolelegater, som bærer Testators Navn, og

som af denne underlagdes Formandens og de Ældstes Administration. Af Testamentets Bestem­

melser angaaende disse Legater har det sin Interesse at fremdrage Niels Brocks Tanke om, at i

den Grosserer-Skole Bygning, som eventuelt skulde oprettes ifølge Legat A, »kunde og D’Herrer

Grosserere have deres Samlings-Sal og behøvende Værelser derved til Bøgers og Dokumenters

Bevaring; ligesom Skoleholderen da og, naar det behøves, kunde skrive for dem udi deres For­

samlinger og besørge et Bud til Samlingernes Indbydelse«.

At Foreningen straks har været bestemt paa at haandhæve Lovene, fremgaar af dens Bøger:

»Groshandlernes Societets Copie Bog 1790« og »Groshandler-Societetets Cassebog«, ifølge hvilken

der i Aarenes Løb tilfaldt Foreningen ikke saa faa Mulkter for Udeblivelse eller for sildigt Møde.

Allerede den 3. Maj 1790 maatte saaledes Etatsraad de Coninck og P. Peschier erlægge deres

første Bøder.

Blandt »Societetets« mange Opgaver ser vi, hvorledes Formanden og de Ældste som hidtil

meddelte Attesterne for Grossererborgerskabernes og Udtalelserne angaaende Mæglerbestallingernes

Erhvervelse. I saa Henseende gentog de gamle til Tider ret skarpe Stridigheder mellem Mæg­

lerne og Grossererne sig: medens de første stadig søgte deres egen Kreds begrænset, fandt Gros­

sererne, at det kun var i Handelens Interesse, at der var en større Stab af Mæglere til dens

Disposition. Foruden Henstillinger og Betænkninger angaaende kommercielle og handelsretslige For­

hold tog »Societetet« ogsaa selvstændig større Sager op til Behandling og Afgørelse. Fremdrages

kan lier saaledes dets Virksomhed under Krisen 1799, hvor det oprettede »Komiteen til Handelens

Tarv«. Denne Komite fik Ret til at udstede Speciesedler, hvormed den ydede Laan til de Hand­

lende mod Varedepot. Disse Komitesedler kom Handelsstanden udmærket til Nytte, og Sagen