93 / 183
93
skulde være til Stede i Børstiden og dér være de Handlende, Mæglerne og Skipperne til Tjeneste.
Børstjeneren skulde opslaa paa Børstavlen de ham tilstillede offentlige Bekendtgørelser samt hvad
der af Købmændene, Mæglerne, Skipperne eller andre Vedkommende til den Hensigt overleveredes
ham. Indtægterne ved Børsauktionerne skulde han oppebære og aflevere til Børskommissæren.
Børstjeneren maatte ikke modtage Gods til Bortsælgelse — naar nogen henvendte sig til ham
desangaaende, skulde han sende Vedkommende til Mæglerne.
Skulde nogen Uorden indløbe, medens Børstiden varede, eller Klammeri med Ord eller
Gerning opstaa blandt de Tilstedeværende, da skulde saadant enten af Grossererselskabets Ældste
eller af den Mægler, der efter Mæglerforordningen havde det daglige Tilsyn paa Børsen, anmelde
dette for Børskommissæren.
Om Grosserer-Societetet udtalte Anordningen sig ikke. Den forudsatte ganske vist »Grosserer
selskabets« Eksistens, men indskrænkede sig til at udtale i § 9: »Hvad som Grosserernes For
mand og Ældste herefter maatte anse tjenligt til Ivjøbmandsstandens Tarv og Børsens bekvem
mere Indretning skal de andrage for Magistraten, som med sin Betænkning indsender Forslaget
til Gen. L. Oec. og Commercekollegiet, hvorigennem det skal blive Kongen foredraget til aller
højeste Bestemmelse«.
En af Overretten den 3. Januar 1814 afsagt Dom giver i flere Henseender karakteristiske
Oplysninger om Domstolenes og Formandsskabets Opfattelse af Sidstnævntes Stilling og Competence:
I een af Kjøbenhavns bekendteste Caféer havde Landsover- samt Hof- og Stadsrets Proku
rator N. C. Bierring — den lille Marat, som han kaldtes — den 3. September 1812 udtalt sig
højst nedsættende om Købmandsstanden og dens Forhold under Krigen og blandt andet ytret:
»at Kjøbmændene hverken kendte Fædreland eller Ære, naar dervar Spørgsmaal om at fortjene
Penge; at de burde hænges; og at der ikke fandtes Reb nok at hænge dem i«. Efterat Jean
Fred. de Coninck havde givet Indberetning herom til Formandsskabet, anlagde dette — for ^
Grosserer-Societetet her i Staden — Sag mod Bierring. Hvor alvorlig Formandsskabet tog Sagen,
fremgaar af dets Skrivelse til Advokat Rottbøll: »omendskiønt vi have den største Føje til at
paastaa
Æresstraf
anvendt paa Herr Overretsprokurator Bierring, saa skulle vi dog i Betragtning
af hans uskyldige Familie lade det bero ved at han vorder straffet paa yderste
Formue
dog mod at
Deres Velbaarenhed i Deres Procedure angiver Motiverne til denne Skaansel«. Ved Overrettens
Dom anerkendtes Formanden og de Ældstes Competence til at paatale disse Fornærmelser mod
de danske eller kjøbenhavnske Handlende, og Bierring blev idømt en Bøde paa 500 Bbdl. Sølv.
Værdi, Sagens Omkostninger og Mulkt for unødig Trætte. At Formandsskabet har været tilfreds
med Dommen, ser man af, at det, da Advokat Rottbøll ikkeønskede selv at fastsætte sit Salarium,
bad ham modtage 2000 Rbdl.
Nogen Myndighed med Hensyn til Børsen og Forsamlingspladsen tillagdes ej heller Formands
skabet, idet denne lagdes i den kgl. Embedsmand Børskommissærens Haand. Ifølge den ham
givne Instruks skulde han paase Priskuranternes og Skibslisternes nøjagtige Udgivelse samt Veksel
noteringen paa Børsen og forebygge Urigtigheder ved Kursernes Bestemmelse. Han skulde her
efter oppebære Børsens Afgifter og aflægge Regnskab samt føre Protokol over, hvad der maatte
forefalde af Vigtighed paa Børsen.
Til Børskommissær udnævntes
L. N. Hvidt.
Efter i 1795 at have absolveret theologisk
Eksamen med Udmærkelse havde han ved Faderens, Hofagent og Hørkræmmer Niels Nielsen
Hvidts pludselige Død i 1798 afbrudt sine Studier og overtaget Faderens gamle Forretning. Som
Købmand og som Kaptajn i Borgervæbningen erhvervede han sig et særlig godt Navn, og
da han i 1808 saa sig nødsaget til at opgive Forretningen paa Grund af de store la b , denne