94 / 183
94
havde lidt i Krigsaaret 1807, gav Societetet ham sin bedste Anbefaling til Embedet som Børs
kommissær.
I de vanskelige Aar, hvori han bestyrede dette — Aarene 1809—1816 — nød hans Virk
somhed den største Anerkendelse. Valget kunde ej heller have været bedre: med Dannelse og
Myndighed forbandt han et udpræget Administrationstalent: gennem sin tidligere Virken stod
han derhos Handelen og dens Udøvere nær.
Med stor Energi søgte L. N. Hvidt som Børskommissær at skalle »Børstiden« respekteret,
ogmed en Strenghed, der ikke senere fulgtes, søgte han at værne denne mod »Uvedkommendes«
Adgang. Naar Adgang til Forsamlingspladsen i Børstiden nægtedes Handlende, der efter at være
gaaet Konkurs ikke havde faaet deres Bo ekstraderet, var dette dog i Overensstemmelse med
ældre Traditioner. Ved kgl. Resolution af 28. April 1814 fastsloges, »at Hosekræmmere ikke vare
berettigede til at bivaane Børsforhandlingerne«, og samme Aar forbød Børskommissæren samtlige
Mægleres Betjente, forsaavidt de ikke var forsynede med Magistratens Konstitution, at indfinde
sig paa Børsen i den for Børsforhandlingerne bestemte Tid.
Ikke mindre vaagede han over, at Mæglerne overholdt deres Forpligtelser, saaledes med
Hensyn til Opgaver over de ved Auktionen solgte Effekter, samt over de ved dem købte og solgte
Varer og Veksler til Brug ved de ugentlige Priskuranter og ved Vekselkursernes Fastsættelse.
I Promemoria af 2. Juni 1809 til Kollegiet undskyldte Mæglerne deres Forsømmelighed
med, at i de 21 Maaneder, i hvilke ingen Priskurant havde eksisteret, havde »Varebeholdnin
gerne været faa, Vexelaffairerne næsten rent tilintetgjorte eller i det mindste af den Natur, at man
kuns med Modbydelighed kunde befatte sig dermed«. Efterat de imidlertid havde faaet en al
vorlig Paamindelse, udkom endelig det første Nummer af Børsens officielle Priskurant (med dansk
og tysk Tekst) den 12. Maj 1810. Enhver Mægler havde inden Kl. 3 Fredag Eftermiddag at ind
berette til den særlige Priskurant-Komité de af barn i Ugens Løb gjorte Forretninger. Til
synet med Priskurantens nøjagtige Førelse paahvilede ifg. Mæglerforordningen Formanden og de
Ældste i Forening med Børskommissæren, og efter dennes Fratræden og Komiteens Oprettelse
varetog denne ved 1 af sine Medlemmer Tilsynet.
Som det udtales i Formandsskabets Skrivelse af 22. Marts 1811 til Finans-Kollegiet, havde
man ophørt med den officielle Notering af Vekselkurserne, »da al Handel stansede ved Krigen
og da Forandringerne i Kurserne vare saa betydelige, at et passende Middeltal ikke kunde sættes«.
Ved Plakat af 2. Maj 1811 gaves der herefter fastere Regler for Veksel-Kursernes Bestemmelse.
Noteringen skulde besørges af en Komite bestaaende af Grosserer-Societetets Formand og
Ældste i Forening med Børskommissæren og tvende kyndige og paalidelige Købmænd, som
Kommerce-Kollegiet efter den øvrige Komites Forslag skulde udnævne. Til denne Komite skulde
Vekselmæglerne hver Børsdag indlevere nøjagtige Fortegnelser over de af dem købte eller solgte
udenlandske Veksler og disses Pris. Af disse Fortegnelser havde Komiteen at uddrage ordentlige
Middelkurser. Saa ofte der paa en Børsdag ikke i det mindste var købt og solgt for 10,000—
12,000 Rdlr. Banco, skulde man lade foregaaende Postdags Kurs blive staaende. De herefter
noterede Kurser skulde indføres af Komiteen i en dertil autoriseret Protokol og opslaas paa
Kurstavlerne.
Foruden Kurstavlerne var der i Børssalen opsat forskellige andre Tavler til Opslag af
ollentlige Bekendtgørelser. Paa dertil given Anledning udtalte Kancelli-Skrivelse af 7. November
1815, at Bekendtgørelserne paa Børsen ikke var Censur underkastede, »en anden Sag er det, at
Børskommissæren, hvis noget lovstridigt blev forlangt kundgjort paa denne Maade, kunde og
burde nægte det«.