92 / 183
92
Da tilmed Magistraten i 1800 havde antaget en Mægler, uagtet Societetet ikke havde an
befalet ham, nedsatte dette en Komite til Udarbejdelsen af en Plan for Mæglervæsenet, og under
3. Juli 1803 fremsendte Formandsskabet et Udkast i saa Henseende til Magistraten, idet man hen
stillede, at der ikke beskikkedes flere Mæglere, forinden en Ordning var truffen, og at det for
bødes Mæglere, der drev uberettiget Virksomhed, at gaa paa Børsen.
Ved Forordn, af 22. December 1808 blev Mæglernes Courtage nu nærmere bestemt. Deres
Antagelse betingedes af en Duelighedsprøve for Grosserernes Formand eller en af de Ældste med
tilsagte 3 af »Grossererselskabets« Medlemmer. De beskikkedes som hidtil af Magistraten, der
havde at antage saa mange, som efter forekommende Omstændigheder betragtedes fornødent; dog
maatte ingen forundes Bevilling, førend derom var indhentet »Grossererselskabets« Betænkning,
hvilken tillige med den udstedte Bevilling af Magistraten vilde være at indsende til Kommerce-
Kollegiet til Meddelelse og Konfirmation. Forinden Mæglerne tiltraadte deres Hverv, skulde de
aflægge Ed for Magistraten. De inddeltes i 4 Klasser — Vare-, Veksel-, Skibs- og Assurance-
Mæglere. De maatte ikke udøve eller være delagtige i Handels-Speditions-, Veksel- eller Rederi-
Forretninger og i Handelsforretninger kun betjene de Handelsberettigede. Deres Virksomhed skulde
de udøve personlig. Det paalagdes Mæglerne som en fælles Pligt een Gang hver Uge efter nær
mere Overenskomst med Stadens Handlende at besørge en nøjagtig Priskurant udgiven, i hvilken
ikke blot de gangbare Varers Priser, men ogsaa Kursen paa Veksler og Speciesmønt samt Dis
konto og Aktiers Pris tilligemed Assurancepræmierne skulde anføres, idet det paalagdes For
manden og de Ældste for »Grosserer-Societetet« i Forening med den kgl. Børskommissær at føre
Tilsynet med, at disse Priskuranter affattedes paa rette Maade. Mæglerne skulde vekselvis een
hver Uge være til Stede paa Børsen fra 12—2 for under Børskommissærens Tilsyn at vaage over,
at saavel Mæglerforordningen som Børsanordningen efterlevedes. Enhver Overtrædelse i saa Hen
seende skulde anmeldes for Børskommissæren.
Sluttelig forudsattes Mæglernes Sammenslutning i en Korporation, der skulde have en For
mand med tvende Bisiddere, hvilke vilde være at vælge af Stadens samtlige Mæglere. Valget
skulde anmeldes til Grosserer-Societetet og Magistraten. Nærmere Regler gaves endelig for denne
»Mæglerkorporationens« Protokoller og Møder.
Den 11. Januar 1809 samledes herefter 24 af Byens 29 Mæglere og valgte til Formand
Stadsmægler Jacob Jacobsen og til Bisiddere Major C. A. Hyllested som Varemægler, N. Holten
som Vekselmægler og N. J. Krøger som Skibsmægler. Mødetiden sattes til første Mandag i hver
Maaned Form. Kl. 10—11. 1818 gik man over til Kvartalsmøder og i 1833 til Aarsmøder. For
Udeblivelse sattes en Bøde af 1 Rdl. Kontingentet fastsattes opr. til 4 Rdl. pr. Kvartal; med for
skellige Forandringer ansattes det 1834 til sin nuværende Størrelse 2 Kr. aarlig.
Ved Anordningen over Børsens Holdelse afløstes den gamle Børsordonnans af 30. Juni 1692.
Børstiden sattes nu til Klokken 12—2 — ændret ved PI. 2S. Juli 1835 til Klokken 1—27a.
Det indskærpedes, at »i denne Tid rnaa Ingen bringe Pakker eller Gods igennem Børssalen, hvor
Købmændene holde deres Forsamling, ej heller maa Roligheden forstyrres ved Betlere og uved
kommende Personer«.
Til at føre Opsigt med Børsforretningernes ordentlige Gang og Politiet indenfor Børssalen
vilde Kongen beskikke en Børskommissær, der efter en ham given Instruks skulde vaage over,
at intet paa Børsen i Børstiden kunde foregaa, som var stridende mod Anordningerne, samt have
Tilsyn med Børsauktionerne og paase, at ingen Uberettigede tilstedtes Adgang til Deltagelse i
Børsens Forhandlinger. Skulde nogen vise sig opsætsig mod hans Paabud, vilde Vedkommende
blive udvist af Børsen og tiltalt for Politiretten. Til lians Assistance ansattes en Børsbetjent, der