14 / 180
3
Hvad jeg erindrer om Datidens Nyborg,
drejer sig mest om Slaveriet, der laa klos op
til Kommandant-Boligen, saaledes, at det hele
var omgivet af Vand.
Fæstnings-Slaverne havde graa Dragter
med sortebrune Distinctioner å la Harlequin
og for et Syns Skyld Jærnring med Lænke om
det ene Ben neden for Buxerne, som kun naaede
til Knæerne; en Klædedragt, der for Buxernes
Vedkommende ikke var ulig mange i Nutiden
omrejsende Englænderes og vore egne Veloci
pede-Rytteres.
Alle vare gode Venner med Slaverne, der
uden Bevogtning arbejdede hos Borgerne som
Tillidsmænd, ja gjorde Tjeneste som Goldammer.
Hos Kommandantens vare de ligefrem uund
værlige som opvartende Kavalerer; blev der
ringet paa Portklokken, lukkede en Slave op,
og var det en Visit, meldte en anden af disse
Herrer den hos Herskabet.
Kommandanten var deres Afgud. En Slave,
hvis Kniv havde været vel nær en Medbroders
Lunger, skulde af med Livet en Fredag; men
ifølge Kompromis med Kommandanten, der
gærne vilde overvære sin Vens Henrettelse og
i*