15 / 180
4
Stejlesætning, lod Slaven sig imidlertid ex-
pedere over i den anden Verden allerede om
Torsdagen, da Kommandanten skulde til Mid
dag paa en af Herregaardene om Fredagen.
«Herregud», sagde Slaven, «skulde jeg ikke
med Fornøjelse gøre Dem den lille Tjeneste,
Hr. Kommandant, De som i den lange Tid,
jeg har nydt den Ære at staa under Deres-
Kommando, har været saa føjelig og opmærk
som mod mig, og det er s’gu ogsaa lige fedt,
enten jeg stikker af idag eller imorgen.» Hel
digvis bragte Fredagsposten fra Kjøbenhavn
ikke Hans Majestæts Benaadning.
Lige saa meget en Kommandant paa denne
Maade var Herre over andres Liv og Lemmer,
lige saa lidt var han det over sit eget Ansigt.
Da en Oberst, hvis Stilling havde fordret Kne
belsbart, blev udnævnt til Kommandant, var
denne Officer nødt til allerunderdanigst at an
søge om fremdeles at maatte bære sin militære
Prydelse mellem Næse og Mund, idet en saa-
dan Distinction ikke var reglementeret for en
Kommandant. Ansøgningen blev allernaadigst
bevilget, men det Kongelige Reskript frem-