19 / 180
Da Kiinels Skole var en Proppeanstalt, fra
hvilken Drengene avancerede op i Byens lærde
Skole, passede den heldigvis ikke mere for mig.
Desuden hyldede mine kære Forældre den rig
tige Anskuelse, at det ubundne Liv paa Landet
havde meget tilfælles med det frie Liv paa
Søen, og det blev derfor ordnet saaledes, at
jeg , førend min Dressur til Kadet begyndte i
Kjøbenhavn, skulde ud paa Landet.
Min gode Stjærne valgte Hindemae, en
Herregaard med alle mulige Behageligheder
af Bøndergods, Skov og Kirker, halvanden Mil
fra Nyborg. Ejeren var Hr. Mourier, der med
Hustru og to af Børnene, Peter o g Josephine,
begge lidt ældre end je g , beboede Gaarden
tillige med en Veninde af Fruen, en yngre
Husjomfru og en Informator, Hr. Seminarist
Jensen.
En smuk Dag i Begyndelsen af Januar
1823
mødte Mouriers Livkusk Adam med Pisk
i Haanden og meldte, at Vognen holdt oppe
hos Agentens. Blot et Bitte-Ærinde, mens
Bæsterne fik F o ’er, saa kom han strax for at
hente lille Alexander.
Med en Snaps og et
Glas 01 i Livet stavrede han afsted i sin