16 / 180
5
hævede udtrykkelig, at det var «uden videre
Følger for Fremtiden.»
løvrigt hvilede der over Byen en næsten
utrolig Stilhed. Den afbrødes kun, naar Brev
posten, den saakaldte Kuglepost, der lignede
en Citron, to Gange om Ugen kilede gennem
Byen paa Vejen til Kjøbenhavn, alt hvad
Remmer og Tøj kunde holde og lige saa ofte
den modsatte Vej ad Hamborg til, eller naar
de røde, stive Holstensvogne med Passagerer
og Pakkepost rullede tungt hen ad Stenbroen,
saa Husene rystede, eller naar Efterretningen
om en Verdens Begivenhed satte Byen paa
den anden Ende, som da Hamborgposten meldte,
at Englænderne havde faaet Livet af den store
Napoleon.
Nej! Med al sin dejlige Beliggenhed, lystig
var Nyborg ikke; en varm Sommerdag blev
lang, naar man havde spist Klokken et og
ventede paa Sengetid.
Men som jeg en Eftermiddag sad i Vin
duet, gabende i stille Fortvivlelse over Livets
Kedsommelighed, og talte Kirkeuhrets Klokke
slag, ét for hvert Kvarter, blev pludselig den