21 / 180
IO
Saa langt, men heller ikke længere, mag
tede han Vognstyret. Da Hestene hørte ham
snorke, sloge de over fra 'Luntetrav til Skridt
gang, og for Selskabs Skyld sov jeg med.
Ved Aunsløv standsede Dyrene.
Bom
manden havde lukket Bommen og vi vaagnede
først, efter at en Lanterne var stukken os i
Næsen med det berettigede Udbrud: «Hvad
Satan 1 sover I, Karle!»
Med en drøj Ed kastede Adam sig lialv-
vaagen helt over i det højre Hjørne af A ge
stolen og slog sit ene Frakkeskøde tilside, for
med den venstre Haand at hale en Firskilling
op af Buxelommen-, men da det var mere, end
han formaaede, stak Bommanden sin egen store
Næve ned i Dybet og frelste sine Bompenge.
Nu blev der lukket op , og det gik atter
hen ad Landevejen, som det bedst kunde.
Heldigvis kendte Hestene Vejen og drejede
ved Ullerslev ganske rigtig af tilvenstre. Men
Heste ere kun Heste, og bums! der laa hele
Historien i Grøften, hvor vi bleve liggende til
nogle hjemvendende Husmænd hjalp os paa
ret Køl.