26 / 180
i5
syne det, som allerede havde udfoldet sig og
for at se paa, at der, efter at være gravet og
revet, blev afstukket Bede, trampet Gange,
plantet, saat og tilsidst vandet? Og hvor vare
vi ikke lykkelige ved Tanken om al den Her
lighed, der skulde komme op af Jorden! Men
det var svært at faa os Børn i Seng; den ned-
gaaende Sols disige, lidt tilslørede Farvepragt
holdt paa os.
Lykkedes det endelig, var det
ikke før Mosekonen begyndte at brygge ude
paa Engene, og det sidste af Aftenklokkens
tre Gange tre Bedeslag havde lydt til os oppe
fra Skjellerup Kirketaarn.
Og hvad havde det ikke at betyde, naar
lidt længere hen i Tiden Pigerne med Jom
fruen i Spidsen kom ned i Flaven med den
hvide Dug for at dække Thebordet under
Syrentræerne, mens Gøgen kukkede og Natter
galen slog Triller?
Men ihvor smukt dette lød, var det dog
ikke noget mod den Koncert, de brølende
Køer satte op , naar de, efter at have forladt
Vinter-Residensen og meldt deres Udflytning
paa Marken, proklamerede Sommeren.