24 / 180
1 3
streret i min Hukommelse eller rettere i mit
Hjærte. Hver Dag blev mærket, og der var
Forslag i Tiden. Et Aar havde en Udstræk
ning, som , over for den Fart, hvormed det
klemmer paa i den højere Alder, er en Kæmpe
mod en Lilleputte.
Navnlig var Foraaret fyldigt. Det begyndte
saa smaat at pusle, naar det trearmede Hellig-
trekongers Lys med Krudt i var futtet af
under hele Besætningens Jubel.
Da kom der
Grøde, om ikke i Jorden, saa dog i os Børn,
og selv om Sne og Is endnu havde Overtaget,
skulde vore smaa rappe Næver nok faa op-
rodet en eller anden lille Bebuder om , at der
var slaaet Pur i den slumrende Natur, og at
den snart vilde være under Opmarsch
Med de Grøftekanter, hvor Solen havde
frit Spil, holdt vi stadig Udkig for at fange
det første nyfødte Græsstraa, som i barnlig En
fold havde vovet sig frem foran de ældre med
Almanaken bedre kendte Søskende.
Naar saa Vintergækken viste sig, galdt
det om med dette Sejerstegn fra den over
vundne Kulde at bene af op til den kære