20
Hr. Jensen Embedet ved Degnens D ød , men
det var for længe at vente. Den iltre Aspirant
vilde til strax og begyndte derfor at under
handle med den Gamle, der heller ikke var
uvillig til at slutte en Overenskomst.
Men
Datteren var ivejen. Jensen vilde nok tage
Papa paa Aftægt, men ikke Datteren til Kone,
da han var forliebt i vor rare Husjomfru.
Denne var dog for kræsen til at blive Degne
madam in spe, og den ulykkelige Seminarist
fik en Kurv. Efter at hans Fortvivlelse havde
lagt sig, optoges atter de afbrudte Forhand
linger i Paarup. Besøgene hos Degnens bleve
hyppigere, Spasereturene med Datteren længere,
Hjemkomsten senere,
og
lige med ét kom den
gamle Degn i Kost hos Jensen, der med Em
bedet og Datteren hurtig blev lykkelig baade
som Mand og Fader, men det tog jo altsam
men sin Tid.
Vor brave Husjomfru maatte derimod gaa
i sin Grav som gammel Pebermø.
Men hvor
for tog hun ikke Hr. Jensen? —
I Ferien havde vi altid fuldt Hus af lig
gende Gæster. Aaret før jeg kom, havde den
berømte Kadetchef, Admiral Sneedorff, der