33 / 180
2
Stalden for at syne hendes gule Heste, som
med Claus til Kusk stadig gjorde Milen i en
halv Time, lige det dobbelte af, hvad Adam
præsterede, dog kun som vaagen. Denne For
skel i Kørselen gjorde iøvrigt, at Adam altid
maatte tidligere afsted end Claus, naar vi
skulde ud, og at de, som Claus befordrede
hjem om Aftnen, vare godt paa Vej til at
sove ind, naar endelig vor egen sindige Ven
langt om længe arriverede. —
En Aften, da vi fra et Selskab kom meget
tidligere hjem end sædvanlig, fordi Tante Mik-
keline følte sig upasselig, eller, som der blev
hvisket om, havde kedet sig, hændte det, at
en af Claus’s gule Heste, kaldet Præsten, havde
faaet en Sten op i Forskoen. Jeg blev derfor,
imens Vognen holdt for Døren, sendt over paa
Karlekamret efter en Tang, men kom tom
hændet tilbage, da der ikke var en Sjæl der
oppe.
Næppe faar jeg meldt det, før Hr.
Mourier snapper Claus’s lange Pisk, sryrter
ned under Stentrappen i Kælderen, ind i Pige
gemakket og smælder løs.
Skrigende Damer, flygtende Herrer, Piske
slag, Opsigelse af alle Vedkommende, alt