37 / 180
26
til Mejeriet i L øb , den ene foran den anden
med Mælketønden dinglende mellem sig paa
Midten af to Stænger over de brede Axler.
I Staldene og ved Vandingspladsen nede i
Aaen var der et farligt Spektakel baade af
Køer og Heste, og havde vi havt samme Re-
sonnans, som før Høsten, dengang Udhusene
vare tomme, vilde det have lydt endnu stær
kere. Nu, da ethvert Rum var fyldt lige op
under Tagryggen, syntes Lyden afdæmpet som
i Værelser med Vintergardiner og Tæppe paa
Gulvet.
Men da jeg en Morgen vaagnede ved at
høre vore Dyr brøle, vrinske, gale og give Hals,
som om Noahs-Ark var strandet midt inde i
Gaarden, lød det, ihvor meget Staahej der var,
endnu dumpere og tungere end sædvanlig.
I en Fart var jeg i Tøjet og samtidig med
Hr. Mourier ude i den store Dør til Stentrappen.
Som et Snebjerg knejsede hele Rækken
af Lindetræer lige for os. Med sit tykke Lag
Sne paa Tagene aftegnede Udhusene sig fint
og blødt mod den graa Luft gennem den
stadig nedfaldende Sne, og Gaardspladsen var
begravet under en vandret Sneflade.
Med