36 / 180
ønsket os velkommen paa sit store Skovbunds
tæppe. Det var dengang gule Kodriver sam
men med hvide og blaa Anemoner beskedent
pippede frem, for i Væddekamp om Skønheds-
Prisen at kappes med de unge fint udviklede
Bøgeblade i dem, der oppe fra Højden tittede
jomfruelig ned paa Blomstervrimlen, hvorom
Hans Friis fortæller os i sine Malerier. —
Imidlertid var det til alle Sider spredte
Sommerliv længst forbi. Den lune Dagligstue
havde efterhaanden samlet Husets Beboere om
det hyggelige Bord foran Sofaen, hvor vor
milde Husmoder sad i al den Ynde, hendes
Portræt af Juul udviser, og hver Aften vidste
hun at lokke sin geniale Mand ned ved Siden
af sig, for at han enten kunde læse højt, eller
holde et lille Foredrag for saa at opvarte med
lidt Klaverspil.
Paa Gaardspladsen, ude mellem Linde
træerne og Hestestalden med Mejeriet og La
den tilhøjre og Kostalden tilvenstre, kom der
atter Liv. Fra det haarde Logulv løde Plej-
lene Slag i Slag-, Halmen vandrede over til
Køerne i store Bundter med en Røgter
indeni, . og to Piger bare Mælken over