154 / 274
149
med Skolelærereksamen har Tillægseksamen i 1—3 Sprog. 6—10%
er Akademikere.
Med Hensyn til A l d e r e n har der altid været stor Forskel. Paa
Gymnastikafdelingen antages unge Piger paa 18—19 Aar, medens de
ældste Deltagere i Hovedafdelingen er 45—50 Aar. Naar Gymnastik
afdelingen fraregnes, er Flertallet omkr. 30 Aar. I de sidste Aar har
de mandlige studerendes Gennemsnitsalder sænket sig lidt, idet der
har været større Tilgang af særlig dygtige u n g e Lærere; herved er
er man bøjet hen imod Tanken med de Monrad’ske Kursus.
Hvad angaar T a l l e t a f m a n d l i g e og k v i n d e l i g e D e l t a
ge r e , er Kvinderne ganske vist i betydeligt Overtal, f. Eks. 1898—99:
90 imod 34; 1899—1900: 105 imod 44; 1901—2: 111 imod 37; 1903—4:
107 imod 48; 1905—6: 140 imod 52. Men dette skyldes de ikke-
stipendieredes store Gruppe. Ser man hen til Stipendiaterne alene,
er Lærerinderne oftest i Mindretal, f. Eks. 1896 -97 : 9 Lærerinder
imod 13 Lærere; 1899—1900: 18 imod 21; 1900 -1 : 22 imod 28;
1902—3: 27 imod 28; 1905—6: 23 imod 33 (foruden 1 Lærer, der
fik Forfald). Jfr. ovenfor S. 28.
Vedrørende Enkelthederne maa for øvrigt
henvises til de Aars-
beretninger, som er udgivet siden 1896.
Man vil der finde alle Del
tagernes Navne og statistiske Oplysninger vedrørende deres Alder,
Ansættelser og Stipendier.
Til Oversigt skal her blot meddeles omstaaende Statistik over
Ansøgere og Deltagere.
Der er en Gang (jfr. S. 36) blevet stillet det Spørgsmaal: Hvad
bliver der af alle de Mennesker, der gennemgaar det etaarige Kursus?
Gaar de tilbage til Skolen eller fortsætter de deres Studier og gaar
den akademiske Vej, saa Skolen gaar glip af Udbyttet? Det følger
af sig selv, at af de 1467, som siden 1895 er uddannede paa Aars
kursus’et, er der nogle, der ha r forladt Skolevejen, især Lærerinder,
som ved Giftermaal drages bort fra denne Gerning. Men ser man
hen til Stipendiaterne, bliver Statistiken gunstig nok. Af de mand
lige Stipendiater ha r kun 3 opgivet Lærergerningen helt, bl. a. For
fatterne Martin Andersen-Nexø og Johan Skjoldborg, der begge havde
Kursus 1897—98; hertil maa dog føjes, at Højskolelærer Graversen
efter flere Aars Skolevirksomhed er bleven Redaktør for et Ugeblad.
Af de kvindelige Stipendiater vides ganske vist nogle faa at være
blevne gifte; men kun 2 af dem har forladt Skolevejen. Enten man
sammenligner dette Forhold med de tilsvarende. Forhold paa det
Monrad’ske Kursus (S. 79 ff.) eller (for Lærerindernes Vedkommende)
med det etaarige Kursus i dets første Skikkelse (S. 89 ff.), maa Resul
tatet kaldes tilfredsstillende. Det hører sammen med den hele Sam
fundsudvikling, hvorved Lærergerningen mindre end tidligere er et