162 / 274
155
VI. DE KORTE KURSUS
(siden 1856).
1. Udviklingen i Almindelighed.
Det er en mærkelig Udviklingsgang, de korte Kursus liar haft.
I Ministeriets oprindelige Plan nævnes de slet ikke, deres Oprindelse
er ganske tilfældig, og først senere faar Rigsdagen Meddelelse om
deres Tilværelse. De omfatter til Begyndelse kun nogle faa Deltagere
ad Gangen, og efter 8 Aars Forløb tænker man sig, at nu maa denne
foreløbige Nødhjælp være til Ende (se S. 18 ff.). Men de korte Kursus
overstaar Krisen og udvikler sig videre og videre. I Rigsdagen af
løses Tvivlen om deres Nytte af den varmeste Sympati for deres
Virken. De kalder snart paa den danske Lærerstand i dens Helhed,
og inden de halvhundred Aar er gaaet, er Deltagernes Tal aarlig
henved 1000, samtidig med at denne Form for Kursus skyder en
Mængde Aflæggere ud over Landel: Højskolelærerkursus og Friskole
lærerkursus, Kursus i Sløjd, Husflid og kvindelig Haandgerning osv.
Den lille uanselige Begyndelse har saaledes ført til en stor og mange-
grenet Virksomhed, der ha r Ærinde saa langt som dansk Grund
rækker.
Om Oprindelsen til de korte Kursus skriver Fjord i en Indberet
ning til Ministeriet af 10. Okt. 1866*);
»Biskop Monrad traf paa sine Rejser som Overskoledirektør hist og
her ældre Lærere, som ved Selvstudium havde bragt det saa vidt i een
eller anden Retning, at han saa, at de vilde kunne have stor Gavn af et
kort Ophold her i Etyen. De greb med begge Hænder efter den tilbudte
Hjælp; thi et længe følt Savn blev derved afhjulpet for dem. Der strøm
mede imidlertid, da det blev bekendt, at der var aabnet Adgang til Ud
dannelse i enkelte Fag, en Mængde Ansøgninger ind, først og fremmest
fra K ø b s t a d l æ r e r e , der havde paataget sig Undervisning i Sprog, Teg
ning, Naturvidenskab og Matematik, dernæst fra L æ r e r e v e d h ø j e r e
B o n d e s k o l e r , hvor Trangen var lige saa stor, ligeledes fra mange
L a n d s b y s k o l e l æ r e r e , der enten i en Række af Aar havde læst i
Aftenskoler for ældre og yngre, eller de havde stiftet Sangforeninger, dels
i deres Menigheder, dels blandt Egnens Skolelærere, og nu ønskede en
yderligere Uddannelse i nævnte Retninger.
Paa den ene Side indsaa man, at en saadan stykkevis Uddannelse
langtfra kunde give det Udbytte, som et grundigt Studium af flere Fag i
længere Tid; men paa den anden Side havde mange af disse Mænd saa
gode Forkundskaber, at der aabenbart i kort Tid i en enkelt bestemt
*) Præsident i Det kgl. Landhusholdningsselskab, Etatsraad Tesdorpf lod i 1868
denne Indberetning trykke som Tillæg til Lolland-Falsters Stiftstidende.