171 / 274
164
Det fremgaar af denne Oversigt, at A n s ø g e r t a l l e t , som i 1859
var 3 og i 1860 13, allerede 1865 er naaet op over 100, 1872 over
200, 1879 over 300, 1881 over 400, 1883 over 500 og i 1885 nær op
imod de 700. Næste Aar daler det, men gaar saa atter op. 1893
bringer en Forhøjelse paa op imod 200, og det første Tusind er over
skredet. Med 1900 er man over 1500, med 1904 et Stykke over 2000
og har dermed naaet Højdepunktet. De to sidste Aar (1905 og 1906)
viser atter Nedgang.
Det ses endvidere, at D e l t a g e r n e s T a l , som i 1859 var 3,
1860 11 og i Tiaaret 1861—70 gennemsnitlig 26—27, i 1871 gaar over
50, i 1879 over 100, i 1884 naar 200 (for derefter atter at dale lidt),
i 1893 gaar langt over 300, i 1897 over 400 for dernæst at forøges
med omtr. 100 hvert Aar. Allerede 1901 antoges 950, i 1905 op imod
1050, og vil man medregne dem, der har haft korte Instruktions
kursus — i Slatistiken er de holdt udenfor —, har Tallet siden 1901
bestandig været 11—1200. Og dette samtidig med, at
de
statsunder-
støttede korte Kursus, der ikke hører under Lærerhøjskolen — her
under Kursus i Sløjd og Husflid, Højskolelærernes Kursus, Dansk
Skoleforenings Kursus —, aarlig samler Hundrede og alter Hundrede
Deltagere. F. Eks. uddannes der aarlig omtr. 100 Sløjdlærere ved
Aksel Mikkelsens Kursus og o. 25 paa Askov, og Husflidsselskabet
giver aarlig over 50 Lærere og Lærerinder Uddannelse. Danmark
er til visse et Kursusland, og det skal ikke være sagt til dets For
ringelse.
Hvad F a g r æ k k e n angaar, vil man se, at den i mange Aar,
hvor allerede Tallet af Ansøgere og Deltagere voksede stærkt, kun
forøgedes meget lidt. Fagene var — og det kan ikke være nogen Til
fældighed — væsenlig de s a mm e s o m p a a de M o n r a d s k e Ku r
s u s , saaledes at Kemi og F y s i k havde Forrangen. Dertil kom saa
S a n g og Mu s i k og endelig G y m n a s t i k , hvor man dog i en lang
Aarrække kun havde 1 å 2 Deltagere ad Gangen.
Et saa ensidigt Fagvalg kan næppe have været et fuldgyldigt
Udtryk for den danske Lærerstands Ønske. Det er Fjords Tanker,
der her har givet sig Udslag, og han regulerede Strømmen ved Hjælp
af Ministeriets Bekendtgørelse
0111
Kursus. Det hedder nemlig be
standig, at »Købstadlærere, som maa undervise i Fag, hvori de ikke
har nydt Undervisning paa Seminarierne [o: særlig T y s k og E n g e lsk ],
samt Landsbylærere, som vil gøre deres Kundskaber, f. Eks. i F y s i k ,
K em i , S a n g e l l e r Mu s i k , frugtbringende ogsaa udenfor Skolen,
fortrinsvis vil erholde Adgang til de for Skolelærere bestemte Kursus«.
Ganske vist optræder D a n s k som Kursusfag 1861 og 1862, men
kun for 3 Lærere paa Amrum og Før.
Det var alene de forviklede Sprogforhold i Sønderjylland, der