173 / 274
forud for Dansk? Ja, her slod Fjord afværgende hele sil Liv. En
ren Undtagelse var det, at Højskoleforstander H. Rosendal og to
andre Lærere i 1874 fik Lov til at faa lidt Historieundervisning, og
det var sikkert fra Fjords Side mere en Indrømmelse til Rosendals
Fortjenester som Højskolemand end en Anerkendelse af Historiens
Ret til at optages i Fagrækken. Trods Finansudvalgets Ord blev del
ved dette ene Kursus. Under Finanslovsforhandlingerne 1889—90 *)
lyste
F a l k e n s t j e r n e
efter Historie blandt Kursusfagene: Historie
kursus burde oprettes; Faget behandledes stedmoderligt paa Semi
narierne og i Skolerne, medens Videnskaben udviklede sig stærkt;
»der sidder en Mængde Lærere rund t om i Landet, som ingenlunde
er i Stand til paa en nogenlunde tidssvarende Maade at opfylde den
Forpligtelse, de har til at undervise Skolebørn i Historie; de er i
Reglen henviste til meget tarvelige Lærebøger, og Historieundervis
ningen løber altfor meget ud til at blive Snak af forskellig Art,
navnlig om gamle Sagn og Myter, Anekdoter og Krøniker, der har
meget ringe Betydning«. R
asmus
N
ielsen
sluttede sig hertil, men
vilde have Kursus’et henlagt til Askov Højskole. Kultusminister
S
cavenius
lovede at tage Oprettelsen af et Historiekursus under Over
vejelse og lod en af Ministeriets Embedsmænd skrive til Fjord om
Sagen. Fjord havde allerede i 1888 modtaget en lignende Forespørg
sel og svaret: »Principmæssigt er der vel ikke noget til Hinder for,
at der gives Feriekursus i Historie; men Fagets Natur er jo saadan,
at det kun i ganske specielle Tilfælde egner sig for korte Kursus,
mere derimod for Selvtilegnelse ved Læsning af historiske Værker«.
Nu henholdt han sig (31/2 1890) til denne Skrivelse og hævdede, at
Lærerne vilde have saa langt mere Gavn af at modtage Værker som
Cantiis Verdenshistorie, Baches Nordens Historie og P. Hansens 111.
Litteraturhistorie end ved et Feriekursus, medens han paa den anden
Side tilstod, at der af Undervisningsmidlerne hidtil kun var givet
lidet til historiske Haandbøger. Først efter Fjords Død fik Historie
sin Plads i Fagrækken for ti Aar efter at staa blandt de mest
attraaede Fag.
Det skal nedenfor ogsaa blive fortalt, hvorledes Fjord vilde mod
sætte sig et Kursus i P æ d a g o g i k . Heller ikke for dette Fag havde
han synderlig Sans.
Men for de Fag, der efter hans Syn paa Sagen havde deres gode
Adkomst, har han virket med sædvanligt Snille. Det var især Til
fældet med de »Monradske Fag«. For enkelte andre Fag havde han
dog ogsaa Interesse. Saaledes fik han flere Gange indrettet Kursus i
Navigationslære og Meteorologi, selv om disse Fag og Deltagerne deri
166
‘) Rigsdagst. 1889 —i»0, Folket. Forh. Sp. 1928 f., 1961, 2035.