Previous Page  176 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 176 / 274 Next Page
Page Background

169

vilde Procenten vokse for folkeskolen og blive mindre for de øvrige

Skolers Vedkommende. Det .bemærkes endvidere, at det forholdsvis

høje Procenttal for Deltagere, der er »uden Skoleansættelse«, dels

skyldes de mange ikke-stipendierede, der antages paa Tegnekursus,

dels hidrører derfra, at de fleste, der faar Svømmekursus, antages,

medens de er Deltagere i det etaarige Gymnastikkursus og som Følge

deraf

i Øjeblikket

er uden Skoleansæltelse.

Ligesom paa Aarskursus’et antages Deltagerne af Ministeriet efter

Forstanderens Indstilling. Vedrørende de Afdelinger, der har de

særlige Inspektører til Ledere, forhandler Forstanderen forinden med

disse Ledere om, hvilke Ansøgere der bør indstilles. I de sidste Aar

har Gymnastikinspektøren for de under ham hørende Kursus direkte

gjort Indstilling til Ministeriet. Hvis Kursus’et helt eller delvis falder

udenfor Ferien, maa de offenlig ansatte Lærere, der møder til Kursus,

medbringe Vidnesbyrd om, at de har deres Vikarforhold i Orden.

S t i p e n d i e t bestaar af D a g p e n g e og Re j s e h j æ l p , siden 1.904

1visse Fag Bo g l i j æ l p . Undertiden tilstaas der ustipendierede, uden­

bys Deltagere Rejsehjælp og Boghjælp.

D a g p e n g e n e var oprindelig 1 Rdl. for hver Dag, Kursus’et

varede. Da Kursuskontoen i 1876 forhøjedes, for at Stipendierne

kunde gøres større, og Monradisterne rykkede op fra 500 til 600 Kr.,

havde det til Følge, at Deltagerne i de korte Kursus i Reglen fik

3 Kr. i Dagpenge. Fra 1888 sattes som Betingelse, at vedkommende

Kursusdeltager var over 30 Aar og Familieforsørger; de andre fik

2 Kr. i Dagpenge. Af Hensyn til det stærkt voksende Ansøgertal

sattes i 1898 Grænsen for højeste Dagpenge til det fyldte 32. Aar, i

1900 til det fyldte 35. Aar; for ugifte er Dagpengene 2 Kr. Herfra

er undtaget de Kursus, som foregaar udenfor København; paa disse

sættes Dagpengene oftest til 1 eller 11/2 Kr., efter hvad paagældende

Skole, hvor Kursus’et afholdes, maa beregne sig for Udlæg til

Føde osv.

R e j s e g o d t g ø r e l s e n var ifølge Fjords Indberetning af 1866 fra

5 til 20 Rdl., alt efter vedkommendes Afstand fra Hovedstaden. Men

disse Takster forhøjedes snart. Allerede 1868 fik Fjord Fuldmagt til

i fornødent Fald at give enkelte Lærere et Tillæg af indtil 5 Rdl. ud

over den til Rejsehjælp bevilgede Sum, og han benyttede ofte denne

Fuldmagt. Vel vidste han, at Kursusdeltagerne derved ofte fik mere,

end de brugte til Rejse; men han forsvarede den rigelige Beregning med

de meget omtalte Ord, at Deltagerne kunde trænge til en ny H a t1).

J) Ifølge P. Storgaard Pedersen (N. J. Fjord, S. 30 f.) skulde Udtalelsen oprindelig

være brugt af Monrad i Folketinget i Anledning af Kritik over de rigelige

Rejsepenge. I Rigsdagstidende findes der dog ikke noget saadant; Udtalelsen

maatte altsaa hidrøre fra Finansudvalgets Møder eller være rent privat.