172 / 274
kunde fremkalde Kursus i Modersmaalet, og med 1864 var derfor
Tanken om et saadant Kursus skrinlagt. Først med 1870 opnaaede
enkelte Lærere at faa Dansk-Kursus. Dette var selvfølgelig en Fejl,
især da Undervisningen i Modersmaalet den Gang stod langt tilbage
paa de fleste af Seminarierne. Men det varede længe, før Fjord atter
indrømmede Skolens Hovedfag en Plads paa Kursus’et, og det skete
endda kun under et ydre Tryk.
Selv de, der skattede Fjords Ledelse af Kursusinstitutionen, kunde
ikke være blinde for lians Ensidighed. Talende i saa Henseende er
den korte Forhandling i 1872 -73 om Forøgelsen af Midler til korte
Kursus. Ministeriet havde foreslaaet Kursuskonloens Forhøjelse med
4200 Rdl. til i alt 12000 Rdl. Det hedder nu i Folketingets F inans
udvalgs Betænkning:
»Udvalget, som erkender den Nytte, der er stiftet ved denne Bevilling,
har intet imod den foreslaaede Forhøjelse, d o g p a a d e n B e t i n g e l s e ,
at d e r y d e s U n d e r s t ø t t e l s e fo r d e p a a g æ l d e n d e t il K u r s u s i
a n d r e F a g en d d e s æ d v a n l i g e (saasom H i s t o r i e , D a n s k osv.),
naar Omstændighederne maatte tale derfor«.
End stærkere fremgaar dette rimelige Forlangende af de Ord,
hvormed C
hr
.
B e e g
som Ordfører anbefaler Forhøjelsen:
»Man er gaaet ind paa den ønskede Forhøjelse af dette Beløb i Er
kendelse af den Omhu, hvormed det anvendes; men man har troet at
maatte ønske, at de Udgifter, man havde til kortere Kursus for Lærere,
ikke næsten udelukkende indskrænkedes til Sprog, Kemi og til Dels Sang,
som det hidtil har været Tilfældet, men at der ogsaa medtages Kursus i
Historie for dem, der er saaledes uddannede deri, at de kan have særlig
Nytte af et Ophold i København, tor f. Eks. at søge Kildeskrifter til et
bestemt Afsnit af vort Fædrelands og Nordens H i s t o r i e , og at der lige
ledes maatte kunne blive Kursus i D a n sk « .
Nogle Ord af
T h o m a s N i e l s e n
peger i samme Retning:
Han glædede sig over Forhøjelsen; »thi om der end er sket et Fejl
greb et eller andet Sled [hermed maa være sigtet særlig til Modersmaalets
og Histories Udelukkelse af Fagrækken], hvad der jo aldrig vil kunne
utidgaas, saa er det dog visst, at netop denne Bevilling bærer velsignelses-
rige Frugter baade for Almueskolerne og ikke mindst for Højskolerne og
maaske ogsaa for Borgerskolerne«1).
De 3 foregaaende Aar havde der været afholdt Dansk-Kursus,
men kun med 1—3 Deltagere. Nu steg Deltagernes Tal i 1873 og
1874, men naaede dog kun til 5 å 6. Til Trods for den Betingelse,
Finanslovudvalget havde sat, gik den store Hovedmasse af Forhøjel
sen fremdeles til de »sædvanlige« Fag, og først med 1880 gik Dansk-
Kursus’et kendeligt frem.
Og hvorledes gik det med H i s t o r i e , som endog var nævnt
165
J) Rigsdagst. 1872—73, Till. B, Sp. 265 f. Folket. Forh. Sp. 3075, 3091. Udhævel
serne er af H. O.