177 / 274
Det kan imidlertid ikke nægtes, at det var urimelige Summer,
der anvendtes til Rejsepenge. Deltagerpe fik for de Dage, de rejste,
8 Kr. i Dagpenge, selv om de hørte hjemme nær ved København.
Efterhaanden udvikledes der følgende faste Regler, der bestod indtil
1891:
a) For Københavns Omegn indtil Roskilde og Hillerød: 16 Kr.
(o: 2 Dages Dagpenge å 8 Kr.).
b) For Sjælland hinsides disse Byer: 16 Kr. -f- et Tillæg for Rej
sen til en af de nævnte Byer (2. Kl. Jernbane, 60 Øre pr. Mil paa
Dagvogn, 1 Kr. 35 Øre pr. Mil for anden Befordring).
c) For Fyn, Laaland og Falster: 30 Kr. -f- Rejsen til henholdsvis
Nyborg og Nykøbing F.
d) For Jylland indtil Aalborg samt for Bornholm : 40 Kr. -|- Rej
sen til henholdsvis Aarhus og Rønne.
e) For Jylland hinsides Aalborg: 44 Kr. -f- Rejsen til Aalborg (her
forudsattes Brugen af Dampskib, 1. Kl.).
Summerne afrundedes til hele Kroner, og der sattes følgende
Højestesummer: For Sjælland 30 Kr., for Fyn, Laaland og Falster
40 Ivr., for Jylland og Bornholm 60 Kr.
Denne besværlige Beregningsmaade gjordes simplere i 1892 ved
at man beregnede Rejsen for hver især efter den Jernbanestation,
som var ham nærmest, -f- et Tillæg af 4 Kr. for Vejen til og fra
Jernbanestationen, hvis denne Vej var over 1/2 Mil. Rejsedagpengene
å 8 Kr. beholdtes, og for Jylland hinsides Linjen Horsens—Tarm
beregnedes Penge for 3 Rejsedage.
Ret meget sparede man ikke ved denne simplere Ordning, og i
Rigsdagssamlingen 1893—94 var del, at Falkenstjerne gjorde sig til
Tolk for den Kritik, som de overdrevet store Understøttelser vakte
trind t i Landet (S. 96). Efter Docent Feilbergs Forslag nedsattes da
fra 1894 Rejsedagpengene til de sædvanlige Dagpenge å 3 Kr., hvor
ved man paa hver Rejse indtil Linjen Horsens—Tarm vandt 10 Kr.,
paa hver Rejse hinsides denne Linje 15 Kr., Maksimumssummerne
bortfaldt, men en Minimumssum paa 10 Kr. fastsattes.
Fra 1897 sparedes der et ikke ubetydeligt Beløb ved den stærke
Nedsættelse af Jernbanetaksterne. Fra 1900 inddroges Rejsedagpen
gene, hvorved der sparedes o. 2700 Ivr.; dette skete af Hensyn til
Ansøgertallets Stigning, og det muliggjordes derved at antage betyde
lig flere Deltagere. Da. Jernbanetaksternes Forhøjelse i 1904 vilde
medføre Merudgift til Rejsehjælp, kom man uden om denne Vanske
lighed ved at lade Rejsegodtgørelsen gælde 3. Kl. Jernbane — det var
nemlig oplyst, at saa godt som alle Kursusdeltagere benyttede 3. Kl.,
skønt Rejsehjælpen var beregnet efter 2. Kl. — med et Illogstillæg over
alt, hvor Iltog kan benyttes; Dampskibstaksterne vedblev at være 1. Kl.