183 / 274
176
men efter Fjords Indstilling svarede Ministeriet (2. Marts), at der ikke
toges nogen Bestemmelse om Kursus’ers Oprettelse, før alle Ansøg
ninger forelaa. Og Kursus’et kom ikke i Stand. I 1889 bad »Pæda
gogisk Selskab« om al slige Kursus maatte oprettes; men Fjord
afviste Tanken som meningsløs. Tredje Gang blev der banket paa
Døren, da Danmarks Lærerforenings Styrelse i Sommeren 1890 an
drog om, at der maatte blive afholdt pædagogiske Foredrag for de
Lærere, der havde Feriekursus, dog saaledes at ogsaa andre Lærere
fik fri Adgang til disse Forelæsninger. Fjord udtalte sig herom i en
længere Erklæring (23. Novbr.):
Hvis Tanken var, at der jævnsides de Fag, Kursusdeltagerne allerede
havde, skulde gives en systematisk Undervisning i Pædagogik med omfat
tende Forelæsninger og Eksaminatorier, da maatte Kursus’et fraraades.
Deltagerne kunde ikke overkomme flere Fag. Fik de et Kursus i Pæda
gogik ved Siden af deres egenlige Fag, da vilde »vore Feriekursus synke
ned til at blive en Slags underholdende Foredrag i Stedet for at være
virkelig kundskabserlfvervende Kursus«. Men der maatte ikke gøres Skaar
i Fagundervisningens Grundighed, som havde vundet Kursusinstitutionen
Agtelse. »Hvis man derimod mener, at der kan naaes et attraaelsesvær-
digt Maal ved at der holdes enkelte, fra hinanden isolerede Forelæsnings
rækker, hver paa nogle Timer — f. Eks. strækkende sig over en Uges
Tid — og saaledes, at nogle af Deltagerne kan høre en af disse Rækker
og andre en anden, og uden at dette i nogen væsenlig Grad lægger Beslag
paa Tilhørernes Tid ud over de Timer, hvori de hører Foredragene, ja
saa vil jeg ikke have nogen Betænkelighed ved at tilraade, at der ad en
saadan Vej gøres et Forsøg paa at vække Lærerstandens Interesse for
Pædagogiken«.
Som man ser, var Fjords Holdning altsaa denne Gang ikke stejlt
afvisende.. Paa den anden Side var det ikke ret meget, han vilde
indrømme Pædagogiken. Den Form, Lærerforeningens Styrelse havde
givet sit Andragende, var ham lier el velkomment Udgangspunkt til
at lade Pædagogiken faa et lille Bifags Plads; han kunde ikke vænne
sig til den Betragtning, at Opdragelseslæren maatte gøre Krav paa
en selvstændig Stilling i Fagrækken, saa at man kunde faa Kursus
i Pædagogik lige saa vel som i Skolefagene og uden at have andet
Kursus ved Siden af. En saadan Ordning laa dog nær og kom da
ogsaa i Stand straks efter.
Ministeriet havde imidlertid indhentet Erklæring fra sin Konsulent
i Folkeskolesager, Professor
K . K r om a n
(16. Decbr. 1890):
Kroman giver Fjord Piet i, at det ny Ønske ikke passer rigtig ind i
de gamle Rammer, fordi man i alle Former af Læreruddannelsen, Uni
versitetets, Seminariernes og Kursus’ernes (d er.ska l forvandle Folkeskole
lærere til Realskolelærere) ensidig tager Sigte paa Kundskaberne og glem
mer Nødvendigheden af at lære Eleverne at være Lærere. »Imidlertid
forekommer den Omstændighed, at vi hidtil kun har tænkt lidet paa egen
lig Læreruddannelse, mig dog ikke at kunne være en tilstrækkelig Grund