188 / 274
181
»Da Ministeriet maa anse det tor ønskeligt, om de i retlig Henseende
under Kongeriget hørende Beboere af Amrum og Vesterland-Før — der
paa Grund af, at Tysk er deres Kirke- og Skolesprog, er uden Kendskab
til Dansk, skønt det er deres Retssprog — kunde erholde Undervisning
heri, og det, for allerede nu at indføre Dansk som Undervisningsgenstand
i Skolerne eller dog gøre Privatundervisning deri mulig, vil være nødven
digt at skaffe de lor Tiden ansatte Lærere Lejlighed til at sætte sig ind
i Sproget, skulde man tjenstlig udbede sig Hr. Docentens Ytringer behage
ligst meddelte om, hvorvidt der i førstkommende Sommerferie maatte
kunne indrettes et Kursus i Dansk for 2 å 3 af de ved vedkommende
Skoler ansatte Lærere«.
Fjord anbefalede selvfølgelig
Sagen. Det viste sig, at 2 af paa
gældende 5 Lærere kunde under
vise i Dansk; de øvrige 3 antoges
til Kursus og fik til Vejleder For
fatteren, Kantor
N i k o l a j U l r i k K r o s -
s in g
(f. 1798, d. 1872), der navnlig
var Dansklærer ved Borgerdydskolen
paa Kristianshavn og havde Ry som
Skolemand.
Først fra 1870 blev Dansk et
fast Fag paa de korte Kursus, i Be
gyndelsen med 1 og dernæst med
nogle faa Deltagere, men efterhaan-
den stigende til op imod 40 (1885
endog 42). Dette Opsving skyldtes
dels Folketingets Indflydelse (jfr. S.
165), dels den Lærer, Fjord over
drog Vejledningen: Pastor, senere
Professor, H. V.
R a sm u ss e n .
H
arald
V
a ld em a b
R
a sm u sse n
,
f. paa Sparretorn 7. Jan. 1821, Student 1835),
Cand. theol. 1843, Adjunkt v. Metropolitanskolen 1847, Sognepræst i Halk 1851, hvor
han fortsatte sine Studier over Modersmaalet og omgikkes de nationalt prægede
sønderjydske Bonder, særlig Nis Lorenzen fra Lilholt, hvis Biografi han skrev (1861);
var en af de første Præster, som Preusserne fordrev i 1864; blev nu Dansklærer i
København, ved N, Zahles og M. Kruses Pigeskoler og andre Steder, desuden Medlem
af Kommissionen for Skolelærereksamen, Medstifter af og Formand for »Dansklærer-
foreningen « og Medlem af »Udvalget for Folkeoplysningens Fremme«, for hvilket han
udgav »Danske Ordsprog« og »Fortællende Digte«. Mere betød dog hans mundtlige
Paavirkning; bl. a. har han været Forkæmper for Modersmaalets Renhed. Professor
1884, R. af Dbg. 1888, Dbm. 1891. Dode 13. Nov. 1891. Jfr. »Til Minde om Prof.
H. V. R.« (1897). Biogr. Leks. XIII, 506 f.
H. V. Rasmussen var ikke Videnskabsmand, gav sig heller ikke
ud derfor. Han var snarere den begavede Dilettant. Men han havde
ogsaa den Friskhed, som ofte præger Dilettanten, og han mistede den
H. V. Rasmussen.