192 / 274
185
og læstes ikke lidt af Sagaer, i Forbindelse hermed ogsaa Prøver af
Gammeldansk. P. K. Thorsen førte endog ind i Angelsaksisk og
Gotisk m. m. Men Deltagerne var da ogsaa som Regel Mænd med
gode Forkundskaber, især Seminarielærere, som Guldbrandsen og
P. Ryge Nielsen fra Ranuin, M. Sørensen fra Jælling, J. Byskov fra
Gedved, og Højskolelærere som Bøgeskov, Axelsen og V. Bennike. Det
var overhovedet et
lærd
Kursus.
C
arl
E
m il
S
e c h e r
,
f. paa Williamsborg 3. Maj 1824, tog Skolelærereksamen
1843, Studentereksamen 1846, Magisterkonferens i nord. Filologi 1858; fra 1850 Sti-
pendiarius i Geheimearkivet, fra 1883 Ass. i Kongerigets Arkiv, f 29. Juni 1888; Forf.
til »Danmark i ældre og nyere Tid« I—-III (1873 f.) og en Del af Teksten til »Pro
spekter af danske Herregaarde«; har udgivet et Bind af Poul Eliesens danske Skrifter
og den nye Udgave af N. M. Petersens danske [Litteraturhistorie; var en Særling
med megen, men spredt Viden og meget ensidig i sit historiske Syn. Biogr. Leks.
XV, 458.
P e d e r K r is tia n T h o r s e n ,
Husmandssøn fra Sejrø, f. 28. Okt. 1851, tog Skole
lærereksamen 1875, fik 1879 Feriekursus i Oldnordisk (uden Stipend.) og fik derved
Lyst til at studere; Student 1883, tog 1890 Magisterkonferens i nordisk Sprog og
Litteratur. Har bl. a. udgivet »Bidrag til en nørrejydsk Lydlære« (1886), »Sprogarten
paa Sejrø« (1894), »Glidning og Spring« (Festskr. f. Vilh. Thomsen 1894), »Det danske
Folkesprog i Sønderjylland«
(i
»Haandbog i.d e t nordslesvigske Spørgsmaals Historie«
1901) osv. og er den skarpeste Kender af de danske Almuesmaal. Biogr. Leks.
XVII, 288.
1904 androg Deltagere i de korte Dansk-Kursus om et lille Kursus
i Oldnordisk som Støtte for dansk Sproghistorie; men man maatte
besvare Henvendelsen med at beklage, at der ikke for Tiden kunde
skaffes Midler, da der paa andre Omraader var Nødvendighed for
Oprettelsen af ny Kursus eller Forøgelse af de allerede bestaaende.
Svensk
er siden 1900 blevet et vigtigt Fag paa de korte Kursus; før den Tid
er det blot i 1871 og 1872, at der afholdtes et Svensk-Feriekursus
og kun med 3—4 Deltagere.
Det er værd at lægge Mærke til Forholdene, under hvilke dette
tidligere Svensk-Kursus blev til. Danmark havde i 1869 faaet sin
Kronprinsesse fra Sverige, og det bidrog til at give Skandinavismen
nyt Liv. Den store Skyttefest i Horsens s. A. drog mange Svenskere
til sig. Og snart begyndte de Forhandlinger, der førte til den nor
diske Kunst- og Industriudstilling 1872 og Møntkonventionen 1873.
Den politiske Skandinavisme var ganske vist endnu mat efter sit
Nederlag i 1864; men den skandinaviske Tanke søgte nu at finde ny
Form og ny Jordbund. De nordiske Landes Lærere, der ellers var
traadt i Skygge for Akademikerne og hidtil ikke havde ført an i
denne Sag, begyndte at søge sammen, og Grunden blev lagt til vor
Tids p æ d a g o g i s k e S k a n d i n a v i s m e , der snart blev et Hovedled