198 / 274
191
Undervisningen i Skolen, en Del af Undervisningen i Danmarkshistorien.
Det synes mig ikke rigtigt eller rimeligt, at man i Skolen giver Undervis
ning
0111
Retsforholdene i Israel og hos det græske og romerske Folk,
men ikke om det danske Folks Retsforhold«. Da Skolelærerne ikke faar
en saadan Undervisning i deres Uddannelsestid, var der god Grund til at
imødekomme Ønsket om Bevillingen, og Modstanden imod Ønsket maatte
forundre. »Den ærede Ordfører siger: Lærerne kan jo selv søge Uddan
nelse i disse Fag. Ja, det kan man sige om alle mulige Fag, det kan
man ogsaa sige om Fysik og Naturhistorie og Dansk, kort sagt alle de
Fag, vi har paa Statens Lærerkursus; det ene Fag er ikke synderlig van
skeligere end det andet, og der er Lærebøger udgivet i samtlige Fag, saa
Lærerne kan, som den ærede Ordfører siger, selv søge Undervisning deri.
Men det har ikke tidligere været Rigsdagens Betragtning. Baade Folke
tinget og Landstinget har tidligere ment, at det var en god Ting, at man
oprettede disse Kursus, og vi er i Virkeligheden naaede saa vidt, at vore
Nabolande lægger Mærke til disse Kursus, deres Lærere søger her til
Landet for at stifte Bekendtskab med dem, og i vore Nabolande roser
man os, fordi vi har begyndt derpaa. Naar man nu her tilkendegiver,
at man vil indskrænke dem, i alt Fald ikke gaa med til en naturlig Ud
vikling af disse Kursus, saa betegner det i Virkeligheden for Rigsdagens
Vedkommende et helt nyt Standpunkt«.
P. G. C.
J e n s e n :
»Hvad Bevillingen til Lærernes Uddannelse angaar,
skal jeg bemærke, at selv
0111
man anerkender Nytten af de specielle
Lærerkursus, som bestaar, kan man ikke deraf slutte, at det ogsaa vil
være nyttigt, rimeligt og nødvendigt at have et særligt Kursus i Statsret.
Jeg anerkender saa meget som nogen Betydningen af, at Lærerne faar en
god og en vidercgaaende Uddannelse end de faar paa Seminarierne, det
finder jeg overmaade fortræffeligt; men jeg vil da sige, at jeg synes, Figura
udviser, at den danske Lærerstand er meget kyndig i Statsret. Der er her
i dette Ting og i det andet Ting adskillige Lærere, som uden at have gaaet
paa et saadant Kursus véd udmærket Besked
0111
Statsret, saa det synes
ikke at være synderlig nødvendigt at oprette Kursus deri; de kan blive
udmærkede Politikere uden det«.
Da Finanslovforslaget kom i Fællesudvalget, frafaldt Folketings
flertallet Kravet om Bevillingen1). Dermed var Sagen faldet. Og
den er ikke senere bleven genoptaget.
Nordisk Oldgranskning.
Kun i 1898 er der afholdt Kursus heri. En Kreds af Højskole
lærere, bland t hvilke A. Th. Grønborg og Cand. mag. Marius Kri
stensen, androg om Vejledning i Faget, dels for selv lejlighedsvis
at kunne bidrage til det arkæologiske Arbejde over hele Landet, dels
for at give deres Elever Interesse for Sagen og lære dem at yde
Oldgranskningen den Hjælp, som Landboerne er i Stand til. Høj
skoleforstander L. Sclirøder, Askov, anbefalede Sagen varmt, Musæums-
x) Rigsdagstidende 1901—2, Tillæg 13, Sp. 327 f., 1809 f., 1813. Folketingets Forh.
Sp. 2762, 2807, 5280 ff. Landsting. Forh. Sp. 841, 859, 870.