197 / 274
190
derved, at et Lærerhøjskole-Anliggende her for en Gangs Skyld er
naaet til Forhandling i Landstingssalen, skal der et Øjeblik dvæles
ved denne Sag.
Paa det etaarige Kursus var der uden særlig Bevilling oprettet
et Kursus i Danmarks Statsforfatnings- og Statsforvaltningsret (S. 104),
og Kursus’et havde vist sig meget gavnligt. Forstanderen foreslog
da, at en tilsvarende Undervisning indrettedes paa de korte Kursus.
Kultusminister J.
C. C h r i s t e n s e n
sympatiserede med Sagen og stillede
inden Folketingets 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1902—3
Forslag om en Bevilling til dette Kursus. I Ministeriets Skrivelse
hedder det bl. a.:
»Som det fremgaar af Indstillingen, har der ved Undervisningen i
»Samfundslære« vist sig Trang til, at dette Fag ændres og udvides saa
ledes, at det foruden den almindelige økonomiske Udvikling og de almin
delige Samfundsideer i deres historiske Udvikling kommer til at omfatte
Læren om de vigtigste Retsforhold og Retsinstitutioner, der danner Grund
laget for den bestaaende Retsordning, for at der derigennem kan gives de
Lærere, der søger Oplysning paa detle Omraade, den fornødne Kendskab
til og Forstaaelse af det Samfunds Ordning, der omgiver dem, og om
hvilken det vil være af Betydning for Skolen, at de ved given Lejlighed
kan meddele Skolebørnene Oplysninger, ligesom Lærernes Kundsliab paa
dette Omraade i Almindelighed kan give dem et videre og klarere Syn
paa Samfundslivet og dermed ny Impulser til deres Gerning.
Medens Udvidelsen af Undervisningen paa dette Omraade allerede
med Ministeriets Approbation har fundet Sted ved Stalens etaarige Kursus,
hvor det kunde ske, uden at der hertil krævedes nogen ny Bevilling, vil
der ikke med den sædvanlige Bevilling kunne oprettes særlige Kursus i
dette Fag af det angivne Omfang ved de korte Kursus, uden at der hertil
stilles et yderligere Beløb til Disposition, hvilket, naar blot 15— 17 Lærere
ad Gangen skulde have Adgang til denne Undervisning, vil medføre en
Merudgift af 2000 Kr.«
Folketingets Finanslovudvalg tiltraadte Forslaget, og ved Finanslovens
2. Behandling anbefaledes det af Ordføreren,
J. J e n se n ,
der ganske vist
udtalte Udvalgets Betænkelighed ved de mange Emner, det ny Kursus
skulde omfatte, men paa den anden Side tolkede dets Tillid til Styrelsen
ogsaa i saa Henseende. Forslaget vedtoges dernæst, men i Landstinget
rejstes der Modstand imod det. Ordføreren, P. G. C.
J e n se n ,
regnede en
Bevilling til Statsretskursus for at høre til de unødvendige Udgifter; man
burde ikke anvende 2000 Kr. til Ansættelse af en særlig Lærer i dette
Fag [Ordføreren havde her misforstaaet Forslaget], da Faget dog ikke
skulde doceres i Skolerne, og Læreren i hvert Tilfælde kunde skaffe sig
de fornødne Kundskaber ved Selvstudium.
Hertil svarede Kultusminister J.
C. C h r is t e n s e n :
Bevillingen paa 2000
Kr. skulde ikke anvendes til Lønning af en Lærer,, men som alle øvrige
Kursusbevillinger dels til Stipendier, dels til Lærerlønning. Denne Bevil
ling var meget ønskelig og vilde gøre Nytte. Allerede nu var der paa
det etaar. Kursus Undervisning i Faget. »Højskolelærerne faar jo i deres
Uddannelsestid ikke nogen Undervisning om vort Lands Retsinstitutioner
eller Statsret og Forvaltningsforhold, men dette bør dog være en Del af