195 / 274
188
(S. 111), og siden 1895 har Undervisningen hvert Aar været ham
overdraget.
Kursus’et strækker sig over 3 Sommerferier. Efter sit Anlæg
svarer det til Engelsk-Undervisningen paa det etaarige Kursus, men
med et mere udpræget
praktisk
Tilsnit; Litteraturhistorie gennemgaas
saaledes ikke, hvorimod Taleøvelser i de sidste Aar har spillet en
noget større Rolle.
Fransk
ha r aldrig ført nogen blomstrende Tilværelse paa de korte Kursus,
formodenlig paa Grund af Fagets beskedne Stilling ved Realskolerne.
Kun 1876—1901 fandtes det i Fagrækken og altid med et ringe Tal
af Deltagere. Disse var oftest Skolebestyrerinder eller Lærerinder
ved højere Pigeskoler; dog træffer man ogsaa nogle Realskolelærere
og i 1877 Forfatteren Anton Nielsen, som da var Højskoleforstander.
Det er tydeligt nok ikke for Skolens Skyld, at han har faaet denne
Undervisning. Læreren har bestandig været Cand. phil.
O s c a r A r la u d
(S. 66); 1879 overtog Premierløjtnant E.
M a r c u s s e n
enkelte Timer.
Kursus’et strakte sig over 3 Sommerferier. I de senere Aar har der
slet ikke været Ansøgere om det.
Historie.
Det er ovenfor S. 165 f. fortalt, hvorledes Fjord ihærdig gjorde
Modstand mod Tanken om et Historiekursus. En ren Undtagelse
var det, at Forstander Rosendal og et Par andre Deltagere (der
mærkelig nok ikke nævnes i Fjords Indberetning til Ministeriet) i
1874 fik Historiekursus hos Mag. C. E.
S e c h e r ,
2 Timer om Dagen.
Som det var at vente, gav han spredte Træk af Danmarks indre
Historie efter Reformationen; det svarede til hans Hovedskrift
(S .
185).
Men der manglede al Antydning af Plan. Det vestindiske Handels
selskabs Historie, Slavehandelen, Vornedskabet, Uddrag af Eske Broks
Dagbøger, Otto Sperling, Valkendorff, Hans Svane, Københavns Rettig
heder efter 1660, Højesteret, Badstuer, Selskabelighed i 17. Aarh.,
økonomiske Forhold efter 1660, Falster og Holberg, Kulturplanter
(her gik han undtagelsesvis ud over Danmarks Grænser), Folkeløn-
ninger til forskellig Tid, Læge- og Apotekervæsen, Bøddelen, — alt
kastedes mellem hinanden. Secher var slet ikke Herre over sine
omfattende Kundskaber og maatte holdes paa rette Vej ved sine Ele
vers Spørgsmaal, men saa kunde han paa sin Vis yde meget. Et
Krydderi var hans voldsomme Sænneninger; det livede op, naar han
rasede mod Kristian II og Kristian IV (Meddelelse af Højskolefor
stander Rosendal).
Først med 1892 optoges Historie for Alvor i Fagrækken, men
havde i Begyndelsen kun ganske faa Deltagere; i 1894 afholdtes der