196 / 274
189
slet ikke Kursus. Lærer var Dr. phil. W.
M o l l e r u p
(jfr.
S.
87). Han
fulgte sin Metode fra Aarskursus’et; men da Deltagerne var saa faa,
lempede han sig dog meget efter deres Ønsker. I én Ferie lielligedes
Timerne saaledes for største Delen til Kunsthistorie, fordi Deltagerne
bad derom.
Efter at Dr. Mollerup i Efteraaret 1896 var bleven Direktør for
Nationalmusæets 2den Afdeling, opgav han at undervise paa det
korte Historiekursus. Siden 1897 ha r Dr. phil. P.
M u n c h
(S. 113)
været Kursus’ets Lærer. Den historiske Interesse er imidlertid vokset
hos Lærerstanden, og Kursus’et er slaaet ypperlig an. I intet andet
Fag er Ansøgertallet vokset saa hurtig, og i intet andet af Hoved
fagene staar Ansøgerne gennemsnitlig saa højt, hvad Kvalifikationer
angaar. Adskillige Lærere, der har Fortjenester som historiske For
fattere, har søgt til dette Kursus.
Kursus’et strækker sig over 2 Sommerferier og holdes efter føl
gende Plan: Der begyndes med en Oversigt over de vigtigste nyere
danske og norske Historieværker som Vejledning for Deltagerne til
Læsning under Kursus’et og senere. Dernæst gennemgaas Grundsæt
ningerne for historisk Kildekritik (Kr. Erslevs Bog). Efter dette
skildres en Række Tidsafsnit, som frembyder særlig Interesse, og
hvor Opfattelsen af Udviklingens Karaktér er ændret særlig stærkt
ved den sidste Menneskealders Forskninger. Herunder behandles
bl. a . : den romerske Kejsertid; den romerske Kulturstats Opløsning;
Lensvæsenets Oprindelse og Karaktér; Renæssancen; Tilstanden i
Tyskland før den lutherske Reformation; den franske og den engelske
Statstype i 17.—18. Aarh.; Tilstanden i Frankrig før 1789; dgn store
Revolutions Resultater. Til denne Gennemgang af historiske Typer
bruges 3 Uger. Den sidste Uge af 1ste Kursus og hele 2det Kursus
bruges til en mere samlet Gennemgang af Verdenshistorien og Nor-,
dens Historie efter 1814, saaledes at der især lægges Vægt paa den
indre politiske og sociale Udvikling. Gennemgangen har Foredrags
Form, dog med talrige Spørgsmaal fra Deltagerne og indgaaende
Drøftelse af disse Spørgsmaal. Fra 1906 har dog J. A. Fridericias
Oversigter over Verdenshistorien 1814—66 foranlediget, at dette Tids
rum i højere Grad behandles i Samtaler, hvorved der vindes Tid til
mere indgaaende Forelæsninger over Tiden efter 1866.
Det var i Overensstemmelse med Deltagernes Ønske paatænkt
at skaffe Historiekursus’et en Udvidelse, idet der i en tredie Sommer
ferie skulde gives en supplerende Undervisning i
Danmarks Statsfor
fatnings- og Statsforvaltningsret;
men Sagen strandede. Da der i flere
Maader knytter sig Interesse til Forhandlingerne herom, ikke mindst