189 / 274
182
aldrig trods det daglige Arbejds uhyre Omfang. Hvad der særlig
gjorde ham skikket til at være Lærernes Vejleder, var hans store
Begejstring for Modersmaalet og for dets bedste Litteratur, og det
Fynd og den Livlighed, hvormed han kunde give sine Følelser Ud
tryk. Han kunde være ensidig i sin Dom — Grundtvig undgik han
helst at tale om — ; men hvor han ved Læsning og ved Sympati
følte sig hjemme, der kunde han yde noget ypperligt; det gjaldt ikke
blot Guldalderens Digtning, men ogsaa hans Behandling af enkelte
Folkeviser, Anders Sørensen Vedel osv. Kunde Udtryksmaaden blive
for liøjstemt, saa tvivlede man dog ikke paa, at Grundfølelsen var
ægte nok. Derfor gjorde hans Undervisning ogsaa varigt Indtryk.
Og med største Redebonhed stillede han sig til Kursusdeltagernes
Raadighed,
0111
nogen af dem ønskede mere indgaaende at drøfte et
Spørgsmaal. »Jeg har ganske god Evne til at føre en Samtale«, sagde
han, og han havde Ret. Det var baade fornøjelige og frugtbringende
Timer, han gav. Ved Festen i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag
gav de Lærere, han i Aarenes Løb havde undervist, ham en Minde
gave. Mellem dem var der Mænd som Højskoleforstander H. Rosen
dal, Evald Tang Kristensen og Chr. Balling.
Kursus’et strakte sig ligesom nu over 2 x 4 Uger. Der indførtes
2 og tilsidst 3 parallele Kursus, hvoraf et begyndte i Midten af Juli,
et i Midten af August og et ind i September. I sine sidste Aar maatte
Prof. Rasmussen overlade det ene af Holdene til Adjunkt Chk. Dorph
(f. 27. Juli 1822 i Horsens, Adjunkt ved Haderslev lærde Skole, der
næst Lærer ved Haderslev Læreres Skole i Kbhvn., død 27. Jan. 1900),
i 1891 dog til Cand. philol. B. T. D ah l (S. 87). Disse Mænd blev
ogsaa Rasmussens Efterfølgere. Begge var vel tjente Dansklærere;
men de egnede sig mindre for
denne
Dansk*Undervisning og for
Elever som dem, der flokkes til Feriekursus. Deltagernes Misnøje
fandt Genlyd i Folketingssalen under Finanslovforhandlingerne i Be
gyndelsen af 1894, og Ordføreren (Harald Holm) gjorde Henstilling
til Ministeren
0111
Ændring. Kultusminister Goos lovede at undersøge
Sagen1). Da havde imidlertid Adjunkt Dorph allerede anmodet om
at slutte sin Kursusundervisning snarest muligt. B.T. Dahl vejledede
endnu nogle indtil 1896, men som Vikar for den Mand, der nu var
bleven Kursus’ets Leder, og efter hans Anvisninger.
1894 var nemlig Dr. phil. F.
R ø n n in g
(S. 108) beskikket til ikke
blot at være Lærer ved de korte Dansk-Kursus, men tillige lede denne
Afdeling. Undervisningen blev nu anlagt paa anden Maade. Den
historiske Side kom stærkere frem, baade i Sprog og i Litteratur.
Især fordybede man sig dog i selve Litteraturen. Allerede fra 1894
*) Rigsdagstid. 1893—94. Folket. Forh. Sp. 2223 f., 2208 ff.