DanmarksLaereHojskole

177

til, at vi ogsaa fremtidig forsømmer Pædagogiken. Snarere burde Staten

vel af denne Grund være dobbelt rede til at imødekomme Lærerstandens

Øn ske............En forudgaaende Teori skaber en d\rgtig Praksis. De gamle

Indvendinger, at medfødte Anlæg, egne Erfaringer, Kærlighed til Sagen

osv. skulde være aldeles tilstrækkelige, ja de eneste væsenlige Betingelser

for god Lærervirksomhed, høres sjældnere og sjældnere, idet snart de

fleste har indset, at selv de bedste Anlæg trænger til at kultiveres, at

netop gode Anlæg særlig kan faa Udbytte af Teorien, at selv den rigeste

Enkeltmandserfaring dog kun kan indhøste en rent forsvindende Brøkdel

af de Sandheder, som samtlige Slægters Erfaring og Eftertanke har draget

frem, og at selv den varmeste Kærlighed til Opgaven ikke udelukker en

ubegrænset Mængde Fejltrin«. Kroman mener, at Tiden er inde til et

pædagogisk Kursus, men han tror ikke, at det af Fjord antydede friere

Kursus vil gøre Gavn, heller ikke tror han, at et Pædagogik-Kursus vil

synke ned til en Art Underholdning uden Alvor og Nytte. Han tænker

sig et Kursus paa 100 Timer, f. Eks. 5 om Dagen, med ret betydeligt

Hjemmearbejde, og udkaster Planen for et saadant Kursus, idet han tænker

sig Stoffet fordelt mellem 5 Lærere, der samarbejder. Oprettelsen af et

selvstændigt Feriekursus i Pædagogik anbefaler han derfor varmt. »Den

tynde aandelige Forgyldning, vore Landsbylærere faar i deres Uddannelses

tid, er i Virkeligheden under deres senere Liv paa saa mange Maader

udsat for at blive slidt af, at ethvert Middel til at modvirke dette paa det

stærkeste maa anbefales benyttet«.

Kort efter døde Docent Fjord, og hans Efterfølger, Docent

e il

b e r g ,

var mere stemt for et Pædagogik-Kursus. Det viste sig nu

tillige, at man i Lærerkredse havde sluttet sig sammen om at indgive

Andragender om et saadant Kursus: Ansøgernes Tal var ikke mindre

end 44. Feilberg henvendte sig da til Prof. Kroman om Sagen, og

Kroman tilraadede, at man ikke endnu fastslog Formerne for et saa

dant Kursus, men til Begyndelse gjorde det til et Prøvekursus; i

Stedet for at overdrage Undervisningen til 5 Lærere — som tidligere

foreslaaet — maatte man overlade det hele til en enkelt Mand. Feil

berg ønskede dernæst, at Kroman selv skulde lede Kursus’et, og

Kroman gik ind derpaa; kun forbeholdt han sig vedrørende Fagenes

Metodik at tage en øvet Skolemand til Medhjælp og tænkte herved

særlig paa Skolebestyrer Slomann. Den egenlige Pædagogik-Under-

visning skulde omfatte 100 Timer. Feilberg gjorde Indstilling til

Ministeriet i Overensstemmelse med Kromans Forslag og henstillede,

at der ydedes Prof. Kroman et Honorar paa 1000 Kr. Ministeriet

billigede Indstillingen, og saaledes kom — uden særlig Bevilling —

det første Pædagogik-Ivursus i Stand i Sommeren 1891, med 15 Del

tagere, af hvilke de 8 dog ikke havde Stipendium.

Første Kursus var jo et Prøvekursus, og det viste sig, at der var

beregnet for kort Tid til Kursus’et. Ved Indstilling af 14. Marts 1892

blev det derfor strak t over 2 Ferier. Samme Aar bevilgedes der til

Kursus i Pædagogik og Sundhedslære en Sum paa 5000 Kr.

H. Ol ri k: Danm. Lærerhøjskole.