163 / 274
156
Retning kunde udrettes meget . . . . Da jeg ofte har hørt Antydninger af,
at disse korte Kursus ikke kan have synderlig andet Udbytte, end at ved
kommende Lærer kom ud at lufte sig lidt, men at selve den i en Maaned
erhvervede Kundskab maatte blive saa overfladisk og løs, at den ikke
kunde være til Gavn, og da denne Antagelse ligger overmaade nær for
den, der ikke kender Indretningen af disse korte Kursus, maa jeg nær
mere fremstille denne, saaledes som den nu efter flere Aars Erfaring er
slaaet fast.
Understøttelsen tildeles fortrinsvis Købstadlærere, der i flere Aar h a r
u n d e r v i s t i det Fag, hvori de attraar Uddannelse; der tages ordenligvis
kun e e t Fag ad Gangen, og Kursus’et afsluttes for dette Fags Vedkom
mende i to paa hinanden følgende Sommerferier. Understøttelsen tildeles
altsaa en erfaren Lærer, som har en Del Forkundskaber, der trænger til
at klares og ordnes; han opholder sig her først i en Maaned og beskæf
tiger sig udelukkende med et enkelt Fag under en kyndig Lærers Vejled
ning; han rejser derpaa hjem, og i 11 Maaneder søger han at befæste
hvad han har lært og forberede sig til Studiet i den paafølgende Sommer
ferie . . . . Kursus’et varer saaledes ikke 2, men 13 Maaneder, og man vil
se, at det er en alt andet end hurtig Uddannelse, naar en Lærer skulde
gennemgaa Kursus i flere Fag. Man vil endvidere se, at der slet ikke er
Tale om at give unge Seminarister en overfladisk Kundskab med Lejlighed
til at tilbringe en behagelig Maaned i København; nej, man vil kun give
en ældre Lærer en kraftig Haandsrækning og gøre ham til en mere brug
bar Lærer end han alt er, Der stilles meget store Fordringer til ved
kommendes Flid og Udholdenhed . . . . han maa arbejde saa meget, at det
ofte hænder, at han ikke faar Tid til at se Københavns Mærkværdigheder,
men bliver efter endt Kursus herovre nogle Dage for egen Regning for
at se sig om . . . . Endelig har Ministeriet troet at burde tilstede saadanne
Landsbyskolelærere Adgang, der ved Aftenskoler eller ved Sammenkomster
med ældre og yngre har søgt at virke for gavnlig Kundskabs Udbredelse,
og som ved deres Virksomhed har tildraget sig særlig Opmærksomhed.
Iler er igen aldeles ikke Tale om unge Seminarister, men om modne
Mænd, og det er ikke faa Lærere, der saaledes har virket med Uegen-
nj^ttighed og Udholdenhed. En Skolelærer har f. Eks. læst en Del Kemi;
han har følt sig saa tiltalt af, hvad han har læst, at han ikke har kunnet
modstaa Fristelsen til at meddele andre af den erhvervede Kundskab;
men han mærker snart, at hans Viden ikke strækker til . . . .; en anden
er det gaaet ligesaa i Fysik . . . . det vil utvivlsomt indirekte kunne stifte
Gavn, at Læreren i en Kreds, hvor han er kendt og nyder Tillid, kan
fremstille en og anden Naturvidenskab . . . . Hvad Understøttelsen i Sang
og Musik angaar, da tildeles den næsten udelukkende Lærere, der staar i
Spidsen for Sangforeninger. — Det er en Selvfølge, at der ved en Under
visning, hvor Personligheden, der benytter den, spiller en saa vigtig Rolle,
kan ske hyppige Undtagelser fra de almengældende Regler. Ikke sjælden
opnaar en Mand, der gør fortrinlig Brug af sine erhvervede Kundskaber,
senere Understøttelse i en tredje Ferie; undertiden kan en Lærer være
saa vel forberedt, at han kan ende sit Kursus i een Somm erferie; en
anden ser sig maaske i Stand til at tage to Fag ad Gangen i to a tre
Ferier. Det kommer paa den ene Side an paa at benytte Tiden saa godt
som muligt, og paa den anden ikke at give Afkald paa Grundigheden.
Om vedkommende derfor er i Stand til foruden sit Hovedfag at medtage