Det maa siges, at der arbejdes med overordenlig stor Flid og
Ihærdiglied. Deltagernes Higen efter at udnytte Tiden og Lejligheden
og faa det mest mulige med er endog saa stærk, at der af Hensyn
til deres Helbred er Anledning nok til at holde igen.
Med Hensyn til S t i p e n d i e r n e vil det af Listen S. 150 ses, at
Stipendiaternes Tal er vokset meget stærkt, uden at Bevillingen er
forhøjet i Forhold dertil. Ved Bevilling er der nemlig kun oprettet
ny Stipendiepladser paa Gymnastik- og Skolekøkkenafdelingerne.
Naar Forøgelsen af Understøttelser i Virkeligheden er gaaet langt
herudover, skyldes det bl. a. den Overvægt, de m indre Stipendier har
faaet. Selve Ansøgningerne tilskynder dertil; efterliaanden som Aars
kursus’et er blevet mere eftertragtet, er det kun meget faa Ansøgere,
der begærer de store Stipendier.
Efter Kursus’ets Omdannelse i 1895 var der to Stipendietrin:
G00 Kr. og 300 Kr. Allerede 1896 indførtes der dog Mellemtrin:
500 Kr. og 400 Kr., senere ogsaa Trin paa 350, 450 og 550 Kr. De
højeste Stipendier kan opnaas af Lærere, der er over 30 Aar og
Familieforsørgere. Det største Stipendium er efterliaanden blevet
sjældnere. 1895—96 havde endnu af 19 de 8 600 Kr., men i 1896—97
kun 5 af 22, 1897—98 3 af 21, 1899—1900 kun 1 af 39, 1898—99
og 1900—1 var der slet ingen. 1901—2 og 1902—3 hævede Tallet
sig til 3 og 4; 1904—5 var der 2; 1903—4 og 1905—6 kun 1. Om
vendt er Tallet af Stipendiater med 300 Kr. vokset; 1905—6 var der
endog 38.
Naar der ved F inansaarets Slutning h a r været Midler til overs,
er der uddelt ekstraordinære Understøttelser til enkelte trængende
og værdige Deltagere, i Reglen 100—200 Kr.
Ligeledes er der nogle Gange givet ikke-stipendierede Lærere i
Gentofte, Lyngby, Helsingør og Roskilde Hjælp til Kørekort. Paa
anden Maade ydes der ikke Deltagerne i Aarskursus’et Rejsehjælp.
Stipendiaterne har tillige B o g h j æ l p paa 50 Kr. Hvor Valget
af Fag ikke foranlediger saa stor Udgift til Bøger, gøres Summen
dog m indre; men det er en sjælden Undtagelse. En Del af de ikke-
stipendierede har ogsaa Boghjælp fra 10 til 50 Kr., københavnske
Lærere og Lærerinder dog kun sjældent: 1904—5 kun 1 (15 Kr.),
1905—6 2 (hver 10 Kr.). Boghjælpen ydes i Form af Anvisninger
paa G. A. Reitzels Boghandel, der tilstaar paagældende Kursusdeltagere
10 °/0 Rabat.
Deltagerne kommer fra meget forskellige Slags Skoler og Lære
anstalter og møder med meget ulige Fordannelse. Lærerhøjskolen
har derved vanskelige Opgaver: dels at afpasse Undervisningen saa-
ledes, at den tjener alles Tarv, dels at »sammenryste« de studerende,
saa det kammeratlige Samliv kan trives og fremmes. Som oftest er




