71 / 217
68
s i o n s g r æ n s e r n e, Hastigheden, hvormed Antændelsen forplan
ter sig gennem Luftblandingen, kaldes E k s p l o s i o n s h a s t i g -
h e d e n, og Trykket, der fremkommer ved Eksplosionen, kaldes
E k s p l o s i o n s t r y k k e t . For Kulgas ligger Eksplosionsgræn
serne som nævnt ved 8 og
19
pCt. Kulgasindhold og for ukarbureret
Vandgas ved
12
og
67
pCt. Vandgasindhold. Eksplosionshastighe
derne er meget betydelige, og Eksplosionstrykkene, der bliver størst,
naar Blandingen indeholder den til Gassens fuldstændige Forbræn
ding nødvendige Mængde Luft, kan stige til mange Atmosfærers Tryk.
Er en eksplosiv Luftblanding indesluttet i en Gasbeholder, hvorfra
der udgaar en Ledning, vil det ikke være forbundet med nogen Fare
at antænde Gassen ved Rørets Ende, naar Trykket er tilstrækkeligt
stort. Paa Grund af Trykket vil Gassen strømme med en vis Hastig
hed gennem Ledningen, naar denne holdes aaben for Enden. Er
Gassens Hastighed større end den Hastighed, hvormed Antændelsen
kan forplante sig gennem Ledningen, kan Antændelsen ikke forplante
sig ind i Ledningen, men den udstrømmende Gas vil forbrænde uden
for Ledningens Munding. Formindskes Trykket paa Gassen, vil Ha
stigheden i Ledningen ogsaa formindskes, og naar Hastigheden bliver
mindre end Antændelsens Forplantningshastighed, vil Antændelsen
begynde at forplante sig ind i Ledningen, og naar den naar ind til
Beholderen, vil denne eksplodere. Naar der er tilstrækkeligt Tryk
paa Gassen, vil der ikke være nogen Fare ved at tænde Blussene
paa en ny Gasledning, paa hvilken man første Gang sætter Gas —
Blussene vil, naar Gas og Luft har blandet sig tilstrækkeligt, brænde
med blaa Flamme — Tegn paa, at Gassen er luftblandet — indtil den
rene Gas har fordrevet Blandingen. Omvendt er en Beholder (eller
større Ledning) med Gas ikke ufarlig, selv om den indeholder ren,
ikke luftblandet Gas, naar den ikke er under stadigt Tryk. Et større
Hul foroven i den vil øjeblikkelig have til Følge, at Gassen blander
sig med Luft, og en Gnist eller en Flamme vil hidføre en Eksplosion.
Paa Grund heraf maa Gasmaalere, der er frosne og skal optøs, be
handles med yderste Forsigtighed, som omtalt under »Maalere«.
Ved gasfyldte Ledninger af større Dimensioner maa man, hvor
der arbejdes med aflukkede Haner, under Arbejdet undgaa at slaa
Gnister med Værktøjet — luftblandet Gas er som Krudt — eller ved
passende Anvendelse af vaade Klude eller fugtigt Pakgarn søge at
opfange mulige Gnister, inden de faar gjort Ulykker. Ved Ledninger
af mindre Diameter er Faren ikke saa stor, da Metallet i de snævre
Rør afleder Varmen saa hurtigt, at Eksplosionen ikke kan forplante sig.
Som nævnt, kan Antændelsen overhovedet ikke forplante sig gen
nem tilstrækkeligt snævre Aabninger. Gennem Messingtvist med til