Previous Page  72 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 217 Next Page
Page Background

strækkelig fine Masker kan en Eksplosion ikke forplante sig, med­

mindre Messinget bliver saa stærkt opvarmet ved Eksplosionerne paa

den ene Side, at det bliver glødende. Sikkerhedslamper, der benyttes

paa Steder, hvor man kan frygte, at der kan dannes eksplosive Luft­

arter, gøres tætte, dog med Aabninger til Indsugning af Forbræn­

dingsluften og Bortledning af Forbrændingsprodukterne, men disse

Aabninger lukkes med Messingtvist. Suges der eksplosive Luftblan­

dinger ind i Lygten, vil der foregaa smaa Eksplosioner inde i Lyg­

ten, men Eksplosionerne kan ikke forplante sig gennem Messing­

tvistet, medmindre det bliver saa stærkt opvarmet ved de smaa Eks­

plosioner, at det bliver glødende. Det har dog vist sig, at Eksplosioner

kan fremkomme, naar Sikkerhedslamper bevæges hurtigt eller svin­

ges frem og tilbage.

G a s s e n s L u g t , V æ g t o g g i f t i g e E g e n s k a b e r .

Gassens særegne L u g t er af største Vigtighed for dens udbredte

Anvendelse, idet den er den første, ofte den eneste, Advarsel, man i

lukkede Rum faar om Utætheder paa Ledningerne, aabentstaaende

Haner, eller i det hele taget om Gassens Tilstedeværelse paa Steder,

hvor den ikke hører hjemme, og hvor dens eksplosive Egenskaber

gør den overordentlig farlig. Ved at passere gennem fugtig Jord og

blive blandet med andre Luftarter — Kloakuddunstninger o. lign. —

bliver Lugten undertiden lidt mindre letkendelig; man bør derfor,

hvor Gasledninger udefra føres ind i Kælderrum, sørge for, at der

mures omhyggelig til omkring Rørene, idet Gassen, som undslipper

ved en tilfældig Utæthed paa Jordledningen, naar Jordoverfladen er

frossen eller af anden Grund uigennemtrængelig, lettest baner sig Vej

langs Rørene.

Gassens V æ g t er kun omtrent Halvdelen af den atmosfæriske

Lufts Vægt. Dette bevirker, at Gassen, hvor den undslipper Lednin­

ger gennem Utætheder o. s. v., søger op under Loftet, hvor der da

meget vel kan opstaa en eksplosiv Gasblanding, selv om der kun lug­

ter svagt af Gas lavere nede. Under Loftet er derfor det Sted, hvor

man først vil mærke Lugten fra en Utæthed eller lignende, og det

Sted, hvor man nødigst maa søge at finde en Utæthed med Ild

eller Lys.

Gassens Lethed bevirker endvidere, at Blussene maa brænde opad,

naar ikke Brænderens særegne Konstruktion tvinger Blusset nedad.

Indaandet i større Mængder virker Gassen bedøvende, og F o r ­

g i f t n i n g s t i l f æ l d e kan indtræde. Jævnlige Ulykkestilfælde er

indtrufne paa denne Maade og er en Advarsel om at vise Forsigtig­

69

_

J