VejledningForGasOgVandmestre

Naar Gas anvendes som Varmegiver, benyttes den ofte i a f l y s t

T i l s t a n d . Den aflyste Flamme giver ikke større Varmemængde

end den lysende Flamme ved Anvendelse af samme Gasmængde, men

for at faa saa meget som mulig af den udviklede Varme gjort nyttig,

maa Flammen ofte bringes i Berøring med de Kar, Beholdere o. s. v.,

der indeholder det, der skal opvarmes, og derved afkøles selve Flam

men stærkt. Brænder Gassen med lysende Flamme, vil de Kulpar

tikler, der i saa Tilfælde udskilles i Flammen, afsætte sig som

uforbrændt Sod paa Karrene, hvorved der tabes no

gen Varme, og da Soden er en daarlig Varmeleder, kan

Varmen ikke saa hurtigt ledes fra den varme Flamme til

Karret — Forbrændingsprodukterne vil føres bort med

højere Temperatur, altsaa bortlede mere Varme — og

Gasapparatets Nyttevirkning vil formindskes.

For at fremstille en aflyst Flamme anvendes en B u n-

s e n s b r æ n d e r (Fig.

). Gassen strømmer under

Tryk ud af en fin Aabning i Dysen

Uden 0111 denne er

anbragt et koncentrisk Rør, som ved Dysen har Aabnin-

ger til fri Luft. Den udstrømmende Gas suger Luft gen

nem Aabningerne i det koncentriske Rør, saaledes at der

i dette dannes en Blanding af Gas og Luft — Røret kal

des derfor Blandingsrøret — og antændes Blandingen

ved Blandingsrørets anden Ende, brænder Gassen med a f

lyst Flamme. Ser man nærmere paa en saadan Flamme,

kan man iagttage, at der lige udenfor Rørets Munding

findes en kegleformet Flamme af blaagrøn Farve og uden

0111 denne en større Flamme af blaaviolet Farve. I den inderste, blaa-

grønne Del af Flammen brænder Gassen med den Luft, der er ind

suget i Blandingsrøret — denne Luft kaldes Primærluften —• men

da der ved den a l m i n d e l i g e B u n s e n s b r æ n d e r kun ind

suges 21/2 å

Gange saa meget Luft som Gas, medens der til Gassens

fuldstændige Forbrænding fordres mindst

Gange saa meget Luft

som Gas, maa der tilføres Flammen mere Luft udefra — Secundær-

luften — og det er Forbrændingen med den udefra tilførte Luft, der

foregaar i den blaaviolette Del af Flammen. Ved den almindelige

Bunsensbrænder har Hullerne i Blandingsrøret en saadan Størrelse,

at der indsuges 21/2 å

Gange saa meget Luft som Gas. Denne Blan

ding giver en fuldstændig aflyst Flamme, og Blandingen er ikke an

tændelig, eller i hvert Fald er Antændelseshastigheden saa ringe, at

den er mindre end den Hastighed, hvormed Gas- og Luftblandingen

bevæger sig gennem Blandingsrøret. Der er derfor i Almindelighed

ikke Fare for, at Antændelsen ved en Bunsensbrænder skal forplante

Fig. 27.