79 / 83
S K R I F T P L A K A T E R
D
e ældste
Gade
plakater var
jævne, enkle
Bogtrykker
arbejder.
Hvis man
vilde lade en
eller anden
Meddelelse
hæve sig
frem blandt
Omgivelser
ne, var man
henvist til at
foretage en
Forstørrelse
af Formatet
eller af Bog
stavernes
Størrelse, en
Variation af
Farven,Papi
ret og Tryk
typerne.
Men deVirk-
ningerogVa-
rianter, der
herved kun
de skabes,
var hverken
faa eller
betydnings
løse.
Endnu den
Dag i Dag er denne Art typografiske Skrift
plakater ret almindelige selv i Kulturlande
nes Hovedstæder. Vi kender dem f. Eks. i Form
af Valgplakater, Magistratsmeddelelser, Auk
tionsopslag, Teaterplakater og et Utal af for
skellige Reklameplakater for de forskelligste
Varer og Erhverv — i Reglen Tilfælde, hvor
man mener kun at have ringe Tid eller Midler
til Disposition.
Erfaringsmæssigt viser det sig imidlertid, at
den litograferede Plakat er langt mere udtryks
fuld og derfor ogsaa mere nyttig, selv hvor det
kun drejer sig om Tekst uden figurlig eller or
namental Udsmykning.
Et Billedindhold uden Tekst er saa godt som
uanvendeligt, fordi Forudsætningerne for den
rette Fortolkning og Forstaaelse af større Kredse
sjældent vil være til Stede.
F O R S K Ø N N E L S E N . XIV . A A R O . 1924. Nr. 10.
Derimod kan en Tekst uden Billedindhold
være baade smuk og virksom, naar den betje
ner sig af velvalgte Typer i sikker Opbygning,
eventuelt tilsat et diskret, men karakteristisk og
dekorativt Symbol.
Ejendommeligt nok er man kun faa Steder
blevet opmærksom paa, at ogsaa Linoleums-
tekniken, hvis Effekt man paa andre Felter har
et aabent Øje for, er meget brugbar til Frem
stilling af Skriftplakater.
Det er i første Række Tyskland, der hor op
dyrket Skriftplakaten til en Udtryksfuldhed,
som de yderst faotallige engelske og franske
Forsøg i denne Genre langtfra naar paa Højde
med.
Kunstnere som
L
u c i a n
B
e r n h a r d
, J
u l i u s
K
l i n o e r
, F. H . E
h m c k e
, H . D
e l i t z s c h
, J
u
l i u s
G
i p k e n s
, H
a n s
R
u d i
E
r d t
, J
a c o b y
- B
o y
og flere andre har vist, at Bogstavtypernes vidt-
forgrenede Familie var fuldt ud tilstrækkelig
til at frembringe en baade kunstnerisk og re
klamemæssig tilfredsstillende Virkning.
Vi finder i deres Produktion en Rigdom of
monumentale Antiqua-Skrifter og ornamentale
Fraktur-Typer, ja selv af individuelle Skrive
skrifter.
Alle har de et Fysiognomi, et Udtryk, en figu
ral Magt, som appellerer til Formfølelsen i ka
rakteristisk Betydning.
Antiquaens Ro og Klarhed, Frakturens svul
mende Formrigdom, Kursivens elegant svung
ne Lethed, Gotikens kirkelige Strenghed. Alle
er de paa en Maade Spejlbilleder af Nationer,
Tidsaldre, Racer og Folkekarakterer.
De kan ikke blot være stive og tørre eller
fede og udsvømmende, men ogsaa fortolke
Munterhed og Alvor,Strenghed ogYnde. Heden
skab og klosterlig Fromhed.
Skriftblanding vil i Reglen kun være tilladt
inden forsammeSkriftkarakter—■fedeog magre.
En Undtagelse, der har en vis historisk Hævd,
er dog Blandingen af Fraktur og Antiqua, og
det viser sig, at ogsaa andre Konstellationer
lader sig anvende, naar det sker med Smag og
Forsigtighed.
Men Virkemidlerne indskrænker sig ikke
alene til Valget af Typerne og Placeringen af
af Ordene.
Undertiden kan et enkelt Bogstav gives en
suveræn Stilling, der effektfuldt eller vittigt
præger Helheden, som oftest er det naturligvis
Begyndelsesbogstavet, »Ordenes Forrider», der
løser denne Opgave.
73
Wratfcr
fOLKENESRET
iiifeføaiMem*
T
h o r
b ø g e l u n d
.