Burmeister
&
Wain og Christianskirken. Christianshavn.
ning af Besejling mod Syd, vil Vanskelighed
erne nu og for altid være overvundne. Istedet-
for, at den nuværende Havn er til større og
storre Ulempe for Byen, vil den i Fremtiden
efterhaanden indskrænkes til kun at besørge
Trafikken til og fra selve Byen. Forbindelserne
mellem København og Amager vil alle kunne
blive i Gadernes Niveau, og vil uden Vanske
lighed kunne lægges i det Antal, som er for
nødent og paa de bedste Steder.
Over Sydhavnen vil Forbindelserne kunne
gaa ad den nuværende Dæmning og ad even
tuelle sydligere, efterhaanden som Havnen
udvides. En ny Bro ved Gasværkshavnen be
hover ikke at gøres saa høj og dyr og generen
de for Trafikken som nu paatænkt. En bredere
Langebro og Knippelsbro vil Tiden engang
kræve, selv om de bliver aflastede betydeligt
ved andre Forbindelser. Nord for Knippelsbro
vil det næste naturlige Sted for en Bro være
for Enden af Nyhavn; det er i passende Af
stand fra Knippelsbro. og Tilslutningen til Ga
denettet paa begge Sider kan blive god. Den
næste Bro vil, naar den engang kræves, kunne
lægges fra Toldboden for Enden af Toldbod
vejen, og over til Orlogsværftets nordlige Del.
7 0
Gennem en fortsat Landvinding ved Opfyld
ning af det udenfor liggende grundede Vand,
kan der her skabes en stor og værdifuld Udvidel
se af Byen nær ved dens Centrum. Nord for en
Bro ved Toldboden vil der næppe nogensinde
være Brug for Forbindelser. Naar Hovedhav
nen lægges mod Øst, og Sydhavnen, for saa
vidt den opretholdes, faar Besejling Syd fra, vil
Kyststrækningen mod Nord kunne bevares for
Byen, der altid vil have Tilbøjelighed til at
lægge Boliger den Vej, og iøvrigt mer eller
mindre udnytte hele Nordsjælland til spredt-
liggende Sommer- eller Helaarsboliger. Den
egentlige gamle Havn, Løbet mellem Sjælland
og Amager, vil blive aflastet for det meste af
den nuværende Trafik, saa at denne smukke
Del af Byen kan virke som et Luftbælte i Be
byggelsen, og forst, naar der sørges for Adgang
og Udsigt overalt langs Vandet, vil vi kunne
faa Glæde af det smukke Sammenspil mellem
Vand og By; det ser vi nu kun i Ny og Næ
og meget begrænset, vi kender det egentlig
kun fra Malernes Billeder.
De store Hovedsporgsmaal, Byens Udvidel
se og Byens Forhold til Havnen, synes der