82 / 83
Man kan her nævne
K
l i n g e r s
Plakat for
•Admirals-Palast«, hvor det store, røde skræ
vende A dominerer hele Fladen, eller
O
t t o
L
e t z s
Plakat for Industri-Udstillingen i Essen,
hvor det vældige, spiralsnoede J i Guld saa at
sige deler Plakaten i to Dele og bestemmer
hele Tekstens Anordning, eller
K
l i n g e r s
Pla
kat for »Boehms Büromöbel«, hvor Prikkerne
over ü’et og ö’et er overdrevet til mægtige para-
lelle, stærkt øjenfangende Streger.
Et andet Middel er Baggrunden, der i væ
sentlig Grad kan fremhæve Skriften, hvad en
ten dette sker ved en markant Farveforskellig
hed. eller ved en Mønstring eller Stribning,
Ogsaa Indramningen kan, hvad enten den
er ornamental eller blot bestaar i en retlinet
eller bølget Kant, virke fremhævende og skabe
en vis Sluttethed.
Anvendt paa til
strækkelig smidig Maa
de kan Skriftplakaten
ad denne Vej blive de
grelle Harmoniers pa
radoksale Kunst.
Men ofte bliver Vir
kemidlerne ogsaa mis
brugt og Morsomhe
derne overdrevet.
Dette er saaledes Til
fældet, naar man for
søger at lade Plakaten
imitere andre Stoffer
ved f
Eks.atefterligne en Broncetavle med Guld
bogstaver, eller naar man tilføjer et Felt i en
anden Farve og med en ny Tekst i den Hen
sigt at efterligne en korrigerende eller supple
rende Seddel, der senere er klistret paa Pla
katen.
De arkaiserende Eksperimenter og Forsø
gene paa i Litografi at efterligne Bogtryk i Ko
lossalformat giver i Reglen ogsaa ret utilfreds
stillende Resultater.
Hvad der karakteriserer den gode Skriftpla
kats Indhold er dels noget kvantitativt, dels
noget kvalitativt.
Hvad angaar Kvantiteten, betinges den af det
for den moderne Tid karakteristiske
at den
ingen Tid har.
De Sekunder, der ofres til en flygtig Betragt
ning af Bladenes Annoncer og Gadernes Pla
kater, er ofte minimale.
Virkningen vil derfor afhænge af Prægnan
sen. Og jo færre Ord Skriitplakaten anvender
til at forkynde sit Indhold, desto større Chance
har den for at vinde Gehør.
Sammenligner man de ældre bogtrykte Skrift
plakater med de moderne litograferede vil man
ogsaa konstatere, at mange overflødige Gen
tagelser og Overflødigheder er blevet undgaaet
og Snakkesaligheden erstattet med anerkendel
sesværdig Kortfattethed og Præcision.
Skriftens Kvalitet er af tilsvarende Betyd
ning.
Ejendommeligt nok har selv de dygtigste
bildende Kunstnere en vis Forkærlighed for at
overskride deres Begrænsning og overmale de
res Udstillingsplakater med barnligt ubehjælp
somme Tekster.
Undertiden omdanner Kunstneren med vel-
beraad Hu Plakaten til en Rebus i den Tro at
Publikum skulde lade
sig fængsle netop af
dens Gaadefuldhed —
en Antagelse, som vist
kun yderst sjældent
holder Stik.
Det er vel efterhaan-
den forholdsvis sjæl
dent, at der skabes
helt nye Bogstavtyper,
men man træffer ofte
en original Bearbej
delse af det forhaan-
denværende Materi
ale. Man kan her som
et Eksempel blandt talrige nævne
J
u l i u s
K
l i n g e r s
Plakat for Auer-Lys, hvor de store
Antiqua-Bogstaver er udformet saadan i Ran
den, at de synes at oscillere og derved meget
å propos forstærker Plakatindholdet.
I det hele er deten ikke ualmindelig Praksis
at gøre Bogstavernes Konturer floslhde, idet
det viser sig, at de netop derved paa Afstand
virker særligt skarpe.
Men som Regel vil Vidtløftigheder i Udform
ningen og Anbringelsen af Teksten trods al
Pudsighed ikke kunne tilsløre, at den æstetiske
Kvalitet har lidt Skibbrud.
Selv i de vidt forskellige Grupperinger, som
Plakatens Anordning stiller Skriften, bør ube
vidst bibeholdes et Indtryk af Typen baade
som Individ og Slægtsmedlem.
Hosstaaende er gengivet nogle af de
nævnte tyske Skriftplakater, samt et Udvalg
af danske Eksempler.
H . B
r
.
J
u l i u s
k l i n g e r
.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN
TRYKT HO S N IE L S EN & L YD I CHE ( AX E L S IMMEL K I ÆR ) . K Ø B EN HA VN
76
(.I’'BENHAVNS
KOf-i MUNEBiBUOTEKER
HOVEDBIBLIOTEKET