HestenPaaKongensNytorv

derdanig Bønskrivelse til Kongen om en beskeden Pension til

Moderen, men Rentekammeret, der aabenbart har haft en meget

daarlig Hukommelse, skrev i sin Indstilling til Kongen : »Suppli

kanten er os ikke bekendt, o g hendes underdanigste Ansøgning

beror paa Eders Majestæts blotte Naade«.

Men saa længe Lamoureux levede, kunde han glæde sig ved

Kongens Gunst.

Ogsaa Folket var tilfreds med Kongemonumentet. O g Sag

kundskaben udtalte sig smigrende. Den svenske Arkitekt

Tessin,

Stockholms Slots Bygmester, syntes i det store o g hele godt om

Rytterstatuen, men fandt dog Hjørnefigurerne mindre heldige.

Som det vil erindres er kun de to af Figurerne modelleret af La

moureux, de to andre blev udført af Broderen.

I vore Dage har Sagkundskaben i Skikkelse af Billedhuggeren,

Professor

Einar Utzon-Frank,

udtalt sig med stor Beundring om

»Hesten«. O g da Rytterstatuen i et Opraab fra Komiteen til dens

Genrejsning, blev omtalt saaledes: »I Virkeligheden er Chri

stian V ’s Rytterstatue et Kunstværk af Rang, nøje slægtforbundet

med de bedste klassiske Rytterstatuer og navnlig med den for

nemste og mest berømte, Statuen af Marcus Aurelius paa Capito-

lium i Rom «, blev Professor Utzon-Frank i den Anledning spurgt,

om han vilde godkende disse Ord, hvortil han svarede: »D er er

forsaavidt et indre Slægtskab mellem Marc Aurel-Statuen og alle

Rytterstatuer, der er noget ved, ogsaa Hesten . . . den hører til

Verdens bedste Rytterstatuer, det er et absolut fremragende,

kunstnerisk beaandet Værk, helt i Barokkens Form o g med alle

klassiske Traditioner i Behold ...«

Overfladen var overalt fint og følsomt behandlet, o g ganske

særlig fremhævedes den pragtfulde Modellering af Kongens H o

ved med den stadig lige levende o g maskuline Karakteristik.

I sin lille Pjece om Rytterstatuen har Amtmand

Ulrich

med

Rette fremdraget disse Linier, som selve Thomas Kingo skrev un