25 / 49
Plads, hvis Brolægning blev fornyet samtidig med Opstillin
af de nævnte Bomer og Jernkæder. Men trods Brolægningen
der noget forkert med selve Planeringen af Kongetorvet. Va
blev staaende i store Fordybninger og Pytter, Jordbunden va
tig fugtig og Stenbroen løsnedes.
Da Luftskipperne i Stykket
Mere end Perler og Guld,
somblev
opført første Gang i
1849
, gjorde deres Iagttagelser oppe fra
Luften, sang de:
Nu ser man kun af Jorden
en lille sølet Egn.
Det er vist Kongens Nytorv,
hvor der er faldet Regn.
Nu skulde Forholdene ellers være blevet bedre. »En ny
lægning af Stenbroen«, skriver Mogens Lebech, i sin Afhand
om Torvet, »havde saa sandelig taget lang nok Tid, mere en
halv Snes Aar, og i den Periode havde Dynger af sammenk
Brosten prydet Torvet, saa det mindede om det gamle »
Iandsaas«. Men nu døbte Folkeviddet det
Schcejj rshøj,
efter
den Borgmester, som Brolægningen sorterede under. Skylde
imidlertid ikke hans alene. Der var kommen Kludder i det, f
Statsmyndighederne først havde ladet ham gøre, hvad han v
og saa pludselig var skredet ind. Det var
Statuens
Skyld. Den
havde han ellers ikke villet røre, fordi den var Statsejendo
ikke vedkom Byen. Men for at skabe det rette »Vandfald«,
man nødt til at hæve Brolægningen udenom den, saa den
til at staa nede i et Hul! Saa raabte Akademiet op: Det vi
skæmme Torvet for meget! Og det hjalp ikke, at Schæffer
svarede sig det bedste han kunde, han lod endda Sagens A
trykke — ja, — han veg ikke tilbage fra at diskutereÆstetik
Akademiet. Hvor kunde der tales om Skønhed ved en Plads,
ganske manglede »Regularieté«, hvor Byggereglerne af
1672
24