der det Billede af Kongen, der pryder Originaludgaven af Chri
stian V ’s Danske Lov:
Retfærdighed og hvad der pryder Kongens Krone,
Her bor det alt, som paa sin rette Eje-Throne,
Mod, Manddom, Ret og Skjæl, aarvaagen Flid og Ære,
Kand alle Konger just af dette Ansigt lære,
Døm hele Verden, at Naturen intet glemte
Hos Dydernes Monarch Kong Christian den Femte.
Det varede næppe længe, før Kongestatuen fik sin Indfatning,
den saakaldte
Krins,
det store, ovale Haveanlæg, som kom til at
omgive Statuen. Efter flere tilsyneladende forgæves Forsøg paa
at faa Kongetorvet brolagt, var det omsider lykkedes for en Del
af det. Men hele det midterste Areal af Torvet optoges af Haven
eller Parken »til Stadens Zirat og deres Fornøjelse, som Huse og
Gaarde der sammesteds ejer«. Det blev en Lysthave i den stive,
franske Havestil med kunstfærdigt klippede Træer og Hække,
snørklede Blomsterrabatter og Tæppebede og fint slyngede Spad
seregange.
Yderst begrænsedes Anlægget af et Stakit med fire dobbelte
Laager, der fra de fire Vindhjørner førte med fire brede Gange
ind til Statuen i Midten. Indenfor Stakittet var der først en bred
Beplantning med fire Rækker Træer. Saa kom Plæner o g Tæppe
bede med Kongens kunstfærdigt slyngede Monogram i de fire in
derste Hjørner.
Senere ændredes Anlægget saaledes, at Stakittet erstattedes med
en bred tætklippet Hæk, og de fire Træer indskrænkedes til to
Rækker med runde, kuplede Kroner. Plænerne reduceredes lidt i
Omfang, saa at de mellem de endnu bredere Gange og Pladser
indenfor Stakittet kom til at ligge som isolerede grønne Felter
med fine Mønstre af Blomsterbede — omtrent som fire oriental
ske Tæpper. O g samtidig fik »Hesten« sit særlige Stakit, tæt ind
21