XIII
Man havde saaledes ved dette Valg opnaaet Forbindelse med
Tuxens N ivellem en t.
i i .
Oktober
1 854
afleverer Kaptajn Schovelin sit N ivellem ent
sammen med en Skrivelse til Magistraten, hvori det bl. a. hedder:
»Ved denne Lejlighed tager jeg mig den Frihed at henlede den
ærede Magistrats Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at det
paalægges alle de Grundejere, paa hvis Bygninger Jernplader ere
Indmurede, saa vid t muligt at drage Omsorg for, at de ikke beska
diges, eller at vedføjede T a l gjøres ulæselige. Naar Pladen eller Tallet
beskadiges, enten ved Istandsættelse af Bygningen eller paa anden
Maade, maa Grundejeren ikke selv lade foretage nogen Udbedring
deraf, men han skal snarest mulig indberette det til Magistraten, for
at denne kan lade foretage det Fornødne.«
D et er overordentlig interessant at se, at Schovelin her i
1854
kræver den Beskyttelse af Nivellementsmærker mod Overlast, hvorom
vi faktisk først fik tilstrækkelig kraftige Bestemmelser i den, i For
bindelse med Københavns ny Byggelov af
29
. Marts
1 9 3 9
, den
1 8
.
December samme Aar stadfæstede Administrationsvedtægts §
1 7
. —
N u var saaledes ogsaa de udenbys Jorder blevet nivellerede, og
med den store Forskel fra N ivellem en tet af den indre By, at medens
dennes Mærker §aa godt som kun var malede Streger paa Flusene,
var N ivellementspunkterne i Forstæderne markerede ved indmurede
galvaniserede Jernplader eller solide Granitsten anbragt
4
Fod ned
i Jorden og med
1
Fod over denne — altsaa virkelige Fixpunkter —
hvilket betød en meget mærkbar Fremgang og gjorde dette N iv e lle
ment langt værdifuldere for Eftertiden.
Endnu i Dag forefindes
9
af Schovelins Punkter i den oprindelige
Etablering, nemlig
6
Sten og
3
Plader.
Da Størsteparten af Tuxens malede Streger allerede forsvandt i
Løbet af den paafølgende halve Snes Aar, blev det, da der i
1855
skulde udarbejdes en K loakplan for den indre By og Christianshavn,
nødvendigt at foretage et nyt N ivellem en t for dette Omraade. Et
saadant blev da i Løbet af Aaret
1855
udført af
3— 4
Assistenter
ved det kommunale Anlægskontor for Gas- og Vandværker under
Ledelse af dettes tilsynsførende Ingeniør, daværende Vandinspektør
— senere Stadsingeniør og Professor — cand. polyt. L. A. Colding.
I Forordet til Kotelisten angiver Colding, at Nulpunk tet paa Vand
standsmærket paa Gammelholm er N ivellem entets Nulpunk t. Man
skulde herefter, saaledes som Colding ogsaa har troet det, mene, at
Nuln iveauet for dette N ivellem en t var sammenfaldende med Tuxens
og Schovelins. Statsgeodæt, Magister O. Simonsen har imidlertid —