FortegnelseOverBeliggenhedenOgHøjdenAf..

nes Overflade i M idten over et fast Nu lpunk t, f. Ex. Daglig Vand

højde af H av et bestemt ved Enden af hver Gade, samt alle Punk

ter, hvorfra Vandet flød til begge Sider, og Rendestenenes Strøm

ningsretning angivet med Pile. Desuden ønskede man opgivet H avets

sædvanlige højeste og laveste Vandstand, regnet fra M iddelvandstan

den eller fra den daglige Vandhøjde i H av et samt Vandstanden i

Byens Søer: Lersøen, Damhussøen, Emdrupsøen, Peblinge- og Sorte

damssøen.

Stadskonduktør Schlegel giver et meget omstændeligt Svar, hvoraf

det fremgaar, at det drejer sig om et uhyre omfattende Arbejde, idet

der nemlig ikke findes noget samlet Kort over Byen, og et saadant

derfor først maa udarbejdes, hvilket er baade omstændeligt og kost

bart, idet Schlegel anslaar de samlede Omkostninger ved de begærede

Arbejder til mindst

5000

Rdl.

D ette virkede noget afskrækkende paa Vandkomm issionen, som

herefter paa Formandens, Konferensraad H . C. Ørsteds Foranled

ning raadførte sig med daværende Lektor — kort efter Vandinspek

tør og senere Professor — Christian Gottfred Hummel, som mente,

at man maatte kunne supplere de eksisterende forskellige Kort (Ra-

werts Brandkort), og at dette maatte være tilstrækkeligt godt Grund

lag til Indlægning af N ivellementsresultaterne.

I en Skrivelse af

1 1

. April

1845

til Vandkommissionen gik Bor

gerrepræsentant, Jernstøber P. F. Lunde kraftigt ind for en Anbrin

gelse af faste Kotemærker paa de solideste Hjørnehuse, hvilket han

fandt langt bedre end Angivelse blot paa et Kort; han anførte saale-

des bl. a.:

»Det v il nemlig indsees, at hvilketsomhelst, endog det mest detail-

lerede og nøjagtigste, N ivellem en t over Byen har intet at betyde, naar

man ikke vedblivende har visse faste Udgangspunkter at orientere sig

fra. D et nytter ikke, at man i Fremtiden har det, som nu for Tiden

maatte anses for mest fuldkomneste Kort, liggende for sig, naar man

ikke havde sikret sig disse uforanderlige Normalpunkter

Disses

Uforanderlighed og Mængde er det, som skal medføre, at N ive lle-

mentet i Fremtiden vedbliver at være brugbart.«

Efter forskellige Overvejelser besluttede Vandkomm issionen im id

lertid at indskrænke sig til saa meget N ivellem en t, som var nødven

digt til at danne Grundlag for en ny Plan for Københavns Vandfor

syning, og man vedtog

1 0

. Juli

1845

at overdrage N ivellementsarbej-

derne til Kaptajn, kgl. Landmaaler C. F. Tuxen for Honorar fastsat

af Kommissionen, medens Assistancen ydedes af Kommunen gennem

Lektor Hummel, som i Mellemtiden var blevet Vandinspektør.