12 / 314
Frøken Zahle naaede desværre ikke at faa nedskrevet, hvad
hun havde haabet; hendes egne Optegnelser standser ved Ind
flytningen til Gammelstrand. Efter at hun havde trukket sig til
bage fra Overledelsen af sin Skole, tænkte hun sig i Ro at
kunne hengive sig til litterært Arbejde, men det blev ikke saa-
ledes. Først hindredes hun af Livets mange andre Krav, som
hun optog med usvækket Energi, og i de sidste Aar af sin
tiltagende legemlige Svaghed, en Prøvelse for et Menneske, der
som hun før havde kunnet arbejde ved Dag som ved Nat. Stille
og tavs, aldrig med Klage udadtil, bøjede hun sig under Guds
Vilje, om hun end Gang paa Gang lige til det allersidste prø
vede paa at sætte sig ved sit kære Arbejdsbord i den Tro, at
hun kunde fortsætte sine »Erindringer«. Endnu d. 31. Juli 1913,
12 Dage før sin Død, sagde hun efter at have skrevet sit sidste
B rev: »Jeg havde dog ikke troet, jeg var saa svag!«
—
men
Kræfterne var udtømte.
Udg.