16 / 314
13
Broder og jeg hende næsten altid beskæftiget med Haand-
gerning, Læsning eller Skriveri, saa legemlig svag*) og dog
saa aandskraftig. Hendes efterladte Regnskabsbøger har se
nere oplyst mig om, hvilken forstandig og nøjagtig Hus
moder hun var, og selv var vi som smaa Vidne til hendes
Konferencer med Husjomfruen som med Avlskarlen og Dren
gen. Og mere end det! Hendes Øre og Øje fulgte alle vore
Veje, til hende tyede vi først i al vor Nød, sjælelig som le
gemlig. Naar hun sad paa sin Plads rede til at tage imod
os i Sorg og Glæde, Taarer og Jubel, beredt til at høre om
*) At der har været lysere Tider, hvor Moderens Helbred
dog tillod hende at deltage i et og andet, vil ses af dennes
efterfølgende noget forkortede Rejsebeskrivelse, som fandtes
blandt N. Zahles Efterladenskaber. Jeg aftrykker den her,
fordi den forekommer mig at give et smukt Indblik i hine
Tiders nøjsomme og kønne Forhold og særlig i de Glæder,
som Præstefolkene i Hvedstrup tillod sig og nød i saa fuldt
Maal. Den da
4
aarige Natalie har ikke kunnet huske Rejsen
eller Moderens Helbredstilstand paa den Tid.
Udg.
H v e d stru p ,
5
. A u g .
1831
.
Dyrebare Forældre, kiære Søster og Broder!
Den almægtige Gud har forundt mig denne saa længe
forønskede Tour, saa glædelig og saa behagelig i enhver
Henseende, som det kunde lade sig tænke. Alle Eders kjær-
lige Bønner har den gode Gud bønhørt, og I Kjære ville nu
og med mig, naar I have gjennemlæst min Fortælling, takke
den naadige Gud og sige: »Ja, denne Glæde vil give vor
Mine fornyet Styrke og Livlighed«.
Kl. g i Løverdags Morges kjørte vi glade og raske herfra.
Forfriskningskrukken fra Eder, Smørrebrød og Melk var vor
Fourage tilligemed en Krukke Jordbær med Sukker paa fra
Haugen til Misse og Moreller til de andre. Det var meget
hedt, men Veien var fortræffelig. Da vi kjørte gjennem
Frederikssund, fik jeg et Andendags Marked at see, og lige
som vi kom ned til Færgestedet, saae vi paa den modsatte